Nye tal: Det offentlige skyder fire gange så mange millioner i reklamer for kød og mælk som i at fremme plantemad
Andreas Arp | |
Print
Der kanaliseres fortsat langt flere midler gennem landbrugets afgiftsfonde til at fremme animalske produkter end plantebaserede fødevarer, viser nye tal. Det strider direkte mod kostrådenes anbefalinger og er derfor problematisk, mener Klimarådet. Ny plantefond kan reducere forskellene.
Der bruges fire gange så mange offentlige midler på at reklamere for kød- og mejeriprodukter som på at fremme og udbrede vegetabilske fødevarer.
Det viser en ny gennemgang af bevillingerne fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde, som Altinget har foretaget.
Sidste år blev der således sat cirka 29 millioner kroner af til at fremme afsætningen af animalske produkter i Danmark, mens fondene til sammenligning brugte cirka syv millioner kroner på at udbrede de vegetabilske fødevarer.
Det møder endnu engang kritik fra regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet, der også var ude med en løftet pegefinger, da tallene viste et lignende billede i 2021.
Fordelingen ”strider direkte mod kostrådenes anbefalinger” om at spise mindre kød og mere plantebaseret, lyder det fra klimaeksperterne.
”Kampagner for kød kan gøre det sværere at drive en normalisering af klimavenlig kost, og de kan bidrage til folks oplevelse af, at det er normalt at have et stort indtag af animalsk kost. Det kan også bidrage til, at folk oplever det at spise mere plantebaseret og klimavenligt, som noget man gør i mere marginaliserede grupper,” siger formand Peter Møllgaard.
Få overblik over bevillingerne i 2022 nedenfor. Artiklen fortsætter efter tabellen.
Landbrugets egne penge
Bevillingerne til kampagnerne tildeles gennem landbrugets afgiftsfonde, som blandt andet består af indtægter fra de produktionsafgifter, der er pålagt de danske landmænd (læs mere i faktaboksen).
Af samme årsag anerkender landbruget heller ikke præmissen om, at alle fondenes penge kan betegnes som offentlige midler.
Landbrug & Fødevarer – der administrerer flere af fondene – har ligeledes påpeget, at flere af de bevilligede projekter i den animalske sektor har til formål at sikre forbedringer for klima, miljø og dyrevelfærd.
Flere andre aktører og partier på Christiansborg har omvendt erklæret sig enig i Klimarådets kritik.
De hæfter sig især ved, at Promilleafgiftsfonden for landbrug får penge fra pesticidafgiften og en fast bevilling på finansloven, og at produktionsafgiftsfondene også modtager tilskud fra netop promilleafgiftsfonden.
Pengene bliver med andre ord blandet andet sammen, lyder kritikken, der sidste år fik flere partier til at opfordre til en revision af fondene.
”Vi skal prøve at få splittet midlerne op. Så kan landbruget bruge det, der nu engang er deres egne midler, som de vil, mens staten og politikerne kan prioritere de offentlige midler på de fødevarer, som vi opfordrer danskerne til at spise flere af i fremtiden,” sagde SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, blandt andet.
Læs mere om det her og få overblik over de forskellige aktørers holdninger her.
Ny plantefond skal mindske forskellene
Dengang åbnede daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) op for at drøfte fondenes struktur, men erklærede sig samtidig uenig i, at reklamer for kød og mælk per definition modarbejder kostrådene.
”Det kan stadig være fornuftigt at spise nogle typer kød, og det er også en del af kostrådene,” sagde han blandt andet.
Både han og flere af de andre partier i Folketinget henviste desuden til, at man politisk allerede har taget initiativ til at ændre på fordelingen af midler til kampagner for henholdsvis animalske og plantebaserede produkter.
Med landbrugsaftalen fra 2021 flytter man således 85 millioner kroner årligt fra Promilleafgiftsfonden for landbrug over i en helt ny fond for plantebaserede fødevarer fra 2023 og frem til 2030.
Den nye plantefond skulle have været etableret fra årsskiftet, men lovprocessen blev forsinket af folketingsvalg og regeringsdannelse. Lovforslaget førstebehandles derfor først nu på tirsdag, den 31. januar.
{{toplink}}
Et misforhold
I Klimarådet er man opmærksom på, at der kan ”være bindinger på de offentlige produktions- og promilleafgiftsfonde".
”Men vi påpeger, at der er et misforhold, som man bør være opmærksom på. Et første skridt kunne være at overveje, om ikke offentlige midler til promovering af kost bør pege i samme retning som statens egne kostråd. Det virker jo egentlig ret oplagt,” siger formand Peter Møllgaard og fortsætter:
”Og så bør det offentlige gå foran og sætte mål om, at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad.”
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Jacob Jensen (V) til de nye tal og Klimarådets kritik.
Ministeren har dog ikke ønsket at kommentere historien.
Danmark og USA indgår samarbejde om grøn vækst: Skal fremme erhvervslivets muligheder i USA
Norge er klar til at overtage formandsposten efter Rusland i kriseramt Arktisk Råd
