Ny Venstre-borgmesterkandidat i Skanderborg Kommune

D. 14. marts skal der vælges ny borgmesterkandidat i Skanderborg Kommune. Bestyrelsen i Venstres kommuneforening meddeler mandag aften, at de vil indstille Esben Karstensen. 

Esben Karstensen bliver indstillet som borgmesterkandidat for Venstre i Skanderborg Kommune. Det meddeler bestyrelsen i Venstre kommuneforening i en pressemeddelelse. 

”Venstres bestyrelse har med indstillingen af Esben Karstensen valgt en profil med erfaring fra lokalpolitik, relationer til ledende personer i Venstre og ledelseserfaring fra erhvervslivet," siger Jens Erik Sørensen, formand for Venstre i Skanderborg. 

Esben Karstensen har siden 1999 været direktør for flødebollefabrikken Elvirasminde. Han har i to perioder siddet i Præstø Byråd og tidligere været amtsformand for Venstre i Storstrøms Amt og medlem af Venstres hovedbestyrelse. 

Esben Karstensen skal ved kommunalvalget i 2017 tage kampen op mod borgmester Jørgen Gaarde (S). 

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. Danfoss-formand Bitten Clausen (103) Næste artikel Mindeord: Fhv. Danfoss-formand Bitten Clausen (103)