Ny V-spidskandidat skal udfordre populær S-borgmester

Venstres spidskandidat i Frederikshavn til kommunalvalget i 2021 bliver 46-årige Mette Hesberg Hardam.

Det bliver Mette Hesberg Hardam (V), der ved næste kommunalvalg skal udfordre den siddende borgmester i Frederikshavn Kommune, den umådeligt populære socialdemokrat Birgit S. Hansen, som ved valget i 2017 fik over 14.000 personlige stemmer.

Et antal, der svarer til 42 procent af stemmerne.

På mandagens møde i Venstres vælgerforening opnåede Mette Hesberg Hardam 65 af de afgivne stemmer. Henrik Buchhave fra Østervrå fik 19 stemmer, mens der var 4 stemmer til Poul Jakobsen fra Skagen.

Det skriver Sæby Avis.

Mette Hesberg Hardam er nuværende formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Forrige artikel Von der Leyen udpeger sine talsmænd Næste artikel Højskolerne får tidligere kulturminister som generalsekretær