Ny særpulje skæpper i borgerlige kommunekasser
OMFORDELING: Venstres borgmestre er overrepræsenteret blandt modtagerne af penge fra regeringens nye særtilskudspulje. Partipolitiske hensyn kan spille ind, vurderer forsker.
Venstre sider på borgmesterposten i hovedparten af de kommuner, der har udsigt til at få gavn af de borgerlige partiers nye særtilskudspulje, som skal fordele 300 millioner kroner til økonomisk trængte kommuner.
Ud af de 24 kommuner, som modtager midler fra den nye pulje, er de 15 ledet af en venstremand eller -kvinde.
Selv om Venstre kun sidder på halvdelen af landets borgmesterposter, så har partiet således magten i knap to-tredjedele af de kommuner, som puljen retter sig imod.
Den tværkommunale udligning fremstilles ellers ofte som en slags Robin-Hood-ordning, der ud fra rent objektive hensyn omfordeler fra rige til mindre rige kommuner.
Men ifølge programchef ved Kora Kurt Houlberg kan det ikke udelukkes, at der også indgår politiske overvejelser i forhold til, hvilke konkrete kommuner og dermed hvilke borgmestre, der vil komme til at nyde godt af bestemte tilskud.
”I nogle henseender skeler Robin Hood. Forstået på den måde, at ændringer i udligningsordningen på en række punkter har en tilbøjelighed til i højere grad at tilgodese kommuner med den samme partifarve som den siddende regering,” siger Kurt Houlberg.
Om det er tilfældet med den nye særtilskudspulje, har han ikke grundlag for at vurdere. Men han henviser til, at tidligere undersøgelser er nået frem til netop denne konklusion.
Land vs. by
Den nye pulje blev besluttet i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov. Den erstatter den tidligere såkaldte sociale særtilskudspulje, der var målrettet sociale problemer i typisk større byer.
Det var en pulje, som den tidligere SRSF-regering og Enhedslisten oprettede i 2013 i forbindelse med en omlægning af den generelle udligningsordning.
Blandt modtagerne af denne pulje var de socialdemokratiske borgmestre vel og mærket klart overrepræsenteret blandt modtagerne i 2016.
Ifølge Kurt Houlberg kan partipolitiske hensyn også spille ind, uden at der skeles direkte til borgmestres partitilhørsforhold.
Det kan slet og ret også bare handle om, at forskellige partier har forskellige oplevelser af, hvilke problemer der er mest presserende.
”Der kan være forskel på de forskellige partiers holdninger til, om sociale problemer i byerne er en større udfordring, end nogle af de økonomiske udfordringer yderkommunerne oplever,” siger Kurt Houlberg.
V afviser partihensyn
Hos Venstre afviser kommunalordfører Carl Holst da også enhver snak om, at borgmesterens partifarve har indgået som et hensyn i fordelingen af den nye pulje.
”Det kan jeg helt udelukke. Man har taget udgangspunkt i, at puljen skulle tilgå de kommuner, som har vanskelige økonomiske vilkår. Og det er så også kommuner, som for manges vedkommende er venstre-ledet,” siger Carl Holst.
Det er et komplekst arbejde at kortlægge de samlede økonomiske konsekvenser for landets kommuner af regeringens beslutning om at nedlægge den sociale særtilskudspulje og etableringen af den nye pulje.
Altingets kortlægning viser imidlertid, at de store byer er de største tabere, når man ser på omlægningens samlede netto-effekt.
Målt i kroner og øre er det til gengæld to socialdemokratiske kommuner i Nordjylland, Frederikshavn og Hjørring, der vinder mest.
”Vanvittigt” med social støtte til København
Samlet set koster øvelsen det socialdemokratiske borgmester-bagland godt 145 millioner kroner, mens Venstre og Konservatives borgmestre samlet set vinder cirka 113 og 20 millioner kroner.
De præcise tal skal tages med visse forbehold, da der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen. Men det samlede billede står fast.
Men det er der sådan set ikke nok mærkeligt i, mener Carl Holst. Ifølge ham skulle den tidligere sociale særpulje aldrig være oprettet, fordi den ikke tog højde for modtagerkommunernes øvrige økonomiske forhold.
Her tænker han ikke mindst på København.
”Problemet var, at den pulje gav en stor sum penge til Københavns Kommune. Men Københavns Kommune er ikke økonomisk dårligt stillet, derfor var det vanvittigt, at de fik penge fra puljen,” siger Carl Holst.
I modsætning til den tidligere sociale særpulje skal kommuner ikke søge om midlerne fra den nye pulje.
De fordeles direkte til de enkelte kommuner på baggrund af en række særligt udvalgte kriterier.
Velvalgte kriterier
Blandt kriterierne afspejler den ene halvdel særlige forhold, som kan indikere særlige udfordringer på udgiftssiden eller økonomisk problematiske udviklingstendenser.
Det handler blandt andet om andelen af borgere over 70 år, og om kommunen oplever en tilbagegang i befolkningen. Hertil kommer det samlede beskatningsgrundlag.
De øvrige kriterier relaterer sig først og fremmest til kommunens geografiske forhold, og de synes i den sammenhæng særligt at sigte mod landkommuner.
Kurt Houlberg peger på, at det er kriterier, som både opfanger kommuner, som kan være ramt af økonomisk tilbagegang på grund af ændringer i antal arbejdspladser eller på grund af fraflytning.
Samtidig indfanger kriterierne, at særligt yderkommuner disse år står med nogle særlige økonomiske udfordringer.
Det gælder ikke mindst de kriterier, der relaterer sig til kommunens geografiske forhold, som blandt andet at kommunens borgere generelt bor langt fra hinanden.
”Hvis hensynet er at tilgodese kommuner med økonomiske udfordringer, så virker kriterierne på mange måder velvalgte,” siger Kurt Houlberg.
S: Hvad med Brøndby, Ishøj og Albertslund
Selv om omlægningen af de særlige puljer koster de socialdemokratiske borgmestre, vil partiets kommunalordfører Magnus Heunicke ikke pege fingre af Venstre.
”Jeg kunne ikke drømme om at mistænke regeringen for at lave en pulje for at hjælpe nogle partikammerater,” siger Magnus Heunicke.
Der er dog visse socialdemokratiske kommuners forhold, som han vil have diskuteret, inden han kan tage stilling til, om han vil stemme for det kommende lovforslag, der skal udmønte det nye særtilskud.
Han peger helt konkret på tre kommuner, som efter hans mening hører til blandt landets mest vanskeligt stillede: Ishøj, Brøndby og Albertslund.
”De tre kommuner har tidligere fået og får fremover ikke en krone. Og de har dokumenterbart boligsociale problemer og demografiske problemer,” siger Magnus Heunicke, og fortsætter;
”Man skal passe på, at man ikke skaber et nyt problem, når man prøver at løse et andet problem. Det vil vi have fokus på ved den kommende lovbehandling.”
CBS dropper at udgive omstridt landbrugsrapport
24. december: Lars Chr. Lilleholt
