Ny rapport: Uligheden stiger på kræftområdet

Hellere rig og rask end syg og fattig, lyder et gammelt ordsprog.

Den læresætning gælder også for kræftpatienter. Selvom de cirka 37.000 danskere, der hvert år rammes af en kræftsygdom, principielt er sikret samme rettigheder og adgang til sundhedsvæsenet, er der stor forskel på, hvordan de klarer sygdommen. 

Det viser en ny hvidbog om ulighed i kræft, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet. Hvidbogen indeholder en systematisk gennemgang af 139 danske undersøgelser, som viser et entydigt billede af social ulighed i kræft og slår en tyk streg under, at de seneste års fremskridt på kræftområdet ikke har gavnet alle lige meget.

Den forkerte vej
Tallene viser blandt andet, at 53 procent af kræftpatienter med den laveste indkomst er i live fem år efter kræftdiagnosen. Hos kræftpatienter med den højeste indkomst er tallet 69 procent. Og uligheden i overlevelsen er steget for næsten alle kræftformer − og forventes at stige yderligere fremover.

Det overrasker direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker:

"Jeg er overrasket over, at udviklingen på nogle områder går den forkerte vej," siger han.

Han mener, tallene kalder på handling:

"Vi er et velfærdssamfund, hvor vi bryster os af, at vi tager vare på dem, der har det sværeste udgangspunkt. Her har vi tal, der viser, at det gør vi ikke godt nok på kræftområdet. Jeg synes ikke, vi kan være den ulighed bekendt."

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) peger på, at regeringen har styrket kræftområdet markant de sidste 15 år. Hun medgiver dog, at man ikke er i mål i forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed:

"Det tager vi yderst alvorligt − for det skal ikke være uddannelsesniveau, din evne til at slå i bordet eller dit postnummer, der afgør, hvordan din chance for at overleve kræft er," siger hun. 

 

 

Ulighed i behandlingen
Hvidbogen viser, at uligheden genfindes i alle faser af et kræftforløb:

Dårligt stillede rammes oftere af kræft, især på grund af livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og højt alkoholforbrug, og diagnosen stilles ofte senere end hos mere ressourcestærke patienter.

Efter kræftdiagnosen er stillet, er der imidlertid også en række faktorer, der skaber social ulighed. 

For eksempel kan forskellen i overlevelse af brystkræft, tyktarmskræft, livmoderhalskræft og lungekræft ifølge rapporten forklares med forskelle i screening, stadie, komorbiditet, behandling og livsstil under og efter behandlingen. 

Hvis ulighedskurven skal knækkes, kræver det derfor fokus på både forebyggelse, tidlig diagnose og differentieret behandling og rehabilitering.

"Der skal nogle målrettede indsatser til. En del af det er jo allerede på den politiske dagsorden, men der skal flere initiativer til, især i forhold til rygning og overvægt. Og så skal kræftpatienter have en differentieret, og nogle gange næsten håndholdt, indsats," siger Jesper Fisker. 

Uenige om løsninger
På Christiansborg er der bred enighed om, at den sociale ulighed i kræftoverlevelsen er uacceptabel. Der er imidlertid forskel på, hvad politikerne fremhæver, når man spørger til løsninger.

Regeringen forhandler i øjeblikket om sit sundhedsudspil, og Ellen Trane Nørby er sundhedsreformen et skridt på vejen mod mere social lighed i kræft:

"Jeg kan ikke gentage det nok, men vi skal skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi styrker patientrettighederne, kvaliteten og i sundhedsfællesskaberne arbejder mere forebyggende og med individuelt tilrettelagt behandling. Det vil i den grad også gavne de svagest stillede borgere," siger hun.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S), er enig i, at differentieret behandling er vejen frem:

"Problemet er, at sundhedspersonalet har så travlt, at det er svært i praksis at tage individuelle hensyn. Produktivitetskravet og andre forhold har betydet, at man ikke har kunnet leve op til idealerne," siger han.

Han bakkes op af sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF):

"Vi har underprioriteret sundhedsvæsenet, så der er for travlt. Det går ud over kvaliteten, og man overser måske nogle symptomer, som der burde have været reageret på," siger hun og peger desuden på, at sundhedsvæsenet stiller store krav til patienterne:

"I dag skal man som patient være meget på dupperne og insisterende. Det kræver ressourcer og overblik," siger Kirsten Normann Andersen.

signe@altinget.dk