Ny måling: Knap hver anden ønsker flere timer til praktiske fag på bekostning af boglige
Madkundskab og håndværk og design skal fylde mere på skoleskemaet i folkeskolens ældste klasser, mener næsten hver anden ifølge en ny måling. Elever bakker op om mere praktisk undervisning, mens forældre er splittede. Undervisningsministeren vil fremlægge et forslag i det kommende folketingsår.
14 procent.
Det udgør de praktiske lektioner i udskolingen i den danske folkeskole.
Men det tal skal op, så eleverne i de ældste klasser kan få flere pensler, musikinstrumenter og køkkenredskaber i hænderne. Også selvom det kan betyde færre boglige timer.
Det mener cirka halvdelen af danskerne ifølge en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.
Mens 45 procent er fortalere for at styrke de praktiske lektioner, mener 55 procent, at det ikke skal ske på bekostning af boglige fag som dansk og matematik. Kun 10 procent svarer, at de er helt uenige i ønsket om at styrke de praktiske fag.
Hos Danske Skoleelever er man grundlæggende positivt indstillet over for at tilføre flere timer til praktiske fag.
Ifølge Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever, vil det gavne eleverne.
"Jeg tror, at det er sundt for alle elever at prøve nogle forskellige ting af. Hvis det hele tiden er de samme fag, vi bliver testet i, så er det hele tiden de samme, der klarer sig godt," siger hun.
Forældre er splittede
Når man kigger på aldersfordelingen af de adspurgte, er det personer, der er 56 år eller derover, som er de største modstandere af at skære i timerne til de boglige fag til fordel for praksisnære fag.
13 procent af dem er helt uenige, mens det samme gælder 9 procent af de unge mellem 18 og 34 år.
Formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, oplever et ønske fra forældre om, at det teoretiske skal knyttes tættere til et praktiske, da det kan øge børns motivation til at gå i skole.
”De fleste forældre ønsker, at børnene får en motiverende og engagerende hverdag, hvor der er noget variation, og hvor de praktiske, musiske fag også har indhold og kvalitet," siger han.
Lysten til at støtte op om mere praktisk faglighed skyldes samtidig en bekymring for mistrivsel og digital, passiv undervisning, uddyber han.
"Det praktiske knyttes tæt sammen med børns nysgerrighed og skabertrang. Egenskaber, som mange børn nok har svært ved at få afløb for i skolen, som den ser ud i dag, da meget undervisning foregår stillesiddende foran en skærm,” siger han.
Men der er samtidig forældre, som ikke vil give køb på de klassiske boglige fag, fortæller Rasmus Edelberg.
Den internationale læseundersøgelse PIRLS fra 2023 kan have gjort flere forældre bekymrede for, om deres børn lærer de grundlæggende boglige færdigheder, påpeger han.
”De bekymrer sig over, om børnene lærer at læse, skrive og regne,” siger han.
I undersøgelsen fremgår det, at omtrent 25 procent af de danske elever i 4. klasse i dag hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.
{{toplink}}
Minister forudser hård prioritering
Fra SVM-regeringen har det gentagne lydt, at regeringen ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen. Det er blandt andet blevet begrundet med, at det kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Spørger man Laura Drachmann Poulsen fra Danske Skoleelever, bør det ikke kun handle om at afsætte mere tid til praktiske fag, men at finde en balance.
"Der er stor forskel på, hvilken type praksisfaglighed vi snakker om. Det kan både være flere praksisfaglige fag, hvor vi får lov at bore og banke, men det kan også være en undervisning, der generelt er mere virkelighedsnær,” siger hun.
Altinget har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om, hvordan man bedst finder den famøse balance mellem de praktiske og boglige fag.
I et skriftligt svar lyder det:
”Jeg er helt enig i, at der skal være mere plads til de praktiske og kreative fag i vores folkeskole. Det gælder især i de sidste skoleår, hvor det er gledet alt for meget i baggrunden,” oplyser Mattias Tesfaye og fortsætter:
”Men jeg har samtidig den helt klare holdning, at skoledagen ikke skal være længere, end den allerede er. Derfor bliver det en hård prioritering, og regeringen vil fremlægge vores forslag i det kommende folketingsår.”
Folkeskoleekspert: ”Bemærkelsesværdigt”
Det overrasker Andreas Rasch-Christensen, at spørgsmålet om mere praktisk undervisning deler befolkningen.
Han er forsknings- og udviklingschef på VIA University College og en af landets førende eksperter på folkeskoleområdet.
”Det er bemærkelsesværdigt, at 45 procent alligevel siger, at det praktiske faktisk skal opprioriteres på bekostning af noget andet. For sådan behøver det ikke at være,” siger han.
Splittelsen opstår, fordi man nødig vil nedprioritere noget andet, mener Andreas Rasch-Christensen.
Det er i hans øjne et tegn på en general optagethed af, at de praktiske, musiske fag skal fylde noget under alle omstændigheder.
Alle er enige om, at man gerne vil have mere af noget. Men det er sværere at blive enige om, hvad der skal skæres fra. Hvilke udfordringer vil regeringen støde på, når den går i gang med arbejdet?
"At finde balancen i at rykke på en mere eller mindre samlet fagrække i skolen, der har eksisteret i en lang række år, og som bygger på en opfattelse af, at de har en betydning for elevernes faglige udvikling og dannelse."
For regeringen kan det også blive en udfordring at styrke de praksisfaglige og kreative fag uden nødvendigvis at give dem flere timer eller gøre dem til eksamensfag, afslutter Andreas Rasch-Christensen.
Mens praktiske fag udgør 14 procent af timerne i udskolingen i Danmark, fylder det henholdsvis 27 procent i Sverige og 20 procent i Norge ifølge et overblik over de skandinaviske landes prioritering af fagene fra Børne- og Undervisningsministeriet.
{{toplink}}
Sommerens klimaaftale for søfarten er et ”stort fremskridt”. Men ekspert spår global klimaskat dårlige chancer
Skal olien hentes op med strøm? Og hvad med hyttepresset? Norsk klimadebat kører ad helt egne spor
