Ny måling: Næsten hver anden vælger er imod højere adgangskrav til gymnasiet
Især yngre danskere siger nej til højere karakterkrav til gymnasiet, viser nye tal fra Epinion. "De unge ser gymnasiet som en naturlig forlængelse af folkeskolen," siger direktør i uddannelsespolitisk tænketank.
Danskerne er skeptiske i forhold til at hæve adgangskravet til gymnasiet.
Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR på baggrund af interview med 968 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
I alt bakker 28 procent op om at hæve adgangskravet, mens 49 procent siger nej, og 23 procent svarer ved ikke.
Målingen indikerer, at højere adgangskrav ikke er en folkelig vindersag, siger Stina Vrang Elias, direktør i den uddannelsespolitiske tænketank DEA:
"Jeg tror ikke, der vil være stor opbakning til højere karakterkrav, hverken fra de unge eller deres forældre, for de har vænnet sig til, at der er bred adgang til gymnasiet," siger hun.
Dansk Industri og Dansk Metal anbefalede i april et todelt gymnasium med to forskellige adgangskrav på 4 og 7. Dansk Erhverv anbefaler et adgangskrav til stx på 6.
I dag er adgangskravet et karaktergennemsnit på 5 med mulighed for dispensation.
En ny analyse fra DEA viser, at et karakterkrav på 6 vil udelukke hver femte elev fra gymnasiet. I 2023 svarede det til cirka 7.600 elever.
Forlængelse af folkeskolen
Ifølge målingen er især unge i alderen 18-34 år imod højere adgangskrav, mens ældre danskere er mere positive.
Det kan skyldes, at de unge og ældre generationer har forskellige opfattelser af gymnasiets rolle, siger Stina Vrang Elias:
"De unge ser gymnasiet som en naturlig forlængelse af folkeskolen, hvor de ældre stadig har en erindring om gymnasiet som en mere elitær institution," siger hun.
"Selvom der står i formålsparagraffen, at gymnasiet er en studieforberedende uddannelse, som skal lede frem mod videregående uddannelse, er det ikke det, der fylder for de unge."
Splittede ordførere
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at "regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser".
Folketingets partier er splittede om højere adgangskrav til gymnasiet.
Liberal Alliance ønsker et adgangskrav på 7, men den nye måling kommer ikke bag på undervisningsordfører Helena Artmann Andresen (LA):
"Vi ved godt, at det er et emne, der skiller vandene," siger hun.
Hun mener, at spørgsmålet om højere adgangskrav er vigtigt for at værne om det faglige niveau i gymnasiet, men også for de unges skyld:
"Vi mangler en samtale om den faglige mistrivsel. Vi kan se, at dem, der har de laveste karakterer fra grundskolen, også er dem, der mistrives mest og har størst risiko for at droppe ud af gymnasiet," siger hun.
"Det er et stort nederlag for et ungt menneske at skulle droppe ud af en uddannelse eller hele tiden skulle løbe lidt for hurtigt, fordi man ikke kan følge med fagligt."
Det modsatte synspunkt lyder fra ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF):
"Vi er imod at hæve adgangskravet, for de hidtidige erfaringer er, at det ikke virker. Det skaber bare øget pres på de unge og medfører fokus på karakterer nede i grundskolen," siger hun.
Ikke nødvendigvis en god tid
Stina Vrang Elias peger på, at respondenterne i den nye måling fra Epinion svarer med udgangspunkt i det nuværende landskab af ungdomsuddannelser:
"Der sidder jo nogle elever i det gymnasium, vi har i dag, som ikke er hverken bogligt eller teoretisk interesserede, og som ikke nødvendigvis har en god tid i gymnasiet," siger hun.
Ifølge den nye analyse fra DEA mener mere end hver tredje gymnasielærer, at adgangskravet til gymnasiet skal hæves til 6 eller 7.
"Det har indflydelse på det faglige niveau, når en lærer skal undervise på mange forskellige niveauer," siger Stina Vrang Elias.
Mattias Tesfaye (S) sagde i et interview med Altinget i starten af maj, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på, om adgangskravet skal hæves:
"Det er vigtigt for mig, at diskussionen om adgangskravet til stx ikke står isoleret, for så bliver det en fattig diskussion af, hvem vi skal smide ud af klasselokalet," sagde ministeren og understregede, at adgangskrav skal diskuteres i sammenhæng med regeringens overvejelser om at etablere en ny ungdomsuddannelse.
SF var kritiske over for Reformkommissionens model for hpx, men partiet er ikke afvisende over for ideen om en ny ungdomsuddannelse, siger Astrid Carøe.
Også Helena Artmann Andresen mener, det giver god mening at koble diskussionen om højere adgangskrav med en ny ungdomsuddannelse:
"Man er meget ung, når man går ud af grundskolen, så jeg kan godt forstå, hvis man ikke er klar til at træffe et valg om en helt bestemt retning. Så hvis man hæver adgangskravet til gymnasiet, er det en god idé at lave et andet tilbud, som giver de samme muligheder," siger hun.
{{toplink}}
Trods dystre meningsmålinger tror Alternativet på et nyt comeback: "Vi henter det i slutspurten. Det gør vi altid"
Heunickes popularitet er dalet støt siden valget: "Miljøministerposten kan være farlig"
