Ny ledelseskommission skal give bedre velfærd

VELFÆRD: Onsdag præsenterer regeringen med minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) for bordenden en ny ledelseskommission, der skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor.

Regeringen vil forbedre servicen i den offentlige sektor.

Første skridt bliver taget onsdag formiddag, hvor minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterer en ny ledelseskommission.

Ledelseskommissionen skal komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke kvaliteten af ledelse i den offentlige sektor.

Højere kvalitet i velfærdsydelser
Formålet med ledelseskommissionen er både at skabe bedre service for borgerne, samt at forbedre arbejdsglæden for medarbejderne i den offentlige sektor.

”Ledelse er i sidste ende afgørende for, hvilken kvalitet du og jeg møder som borgere i vores velfærdsinstitutioner, og vi har en ambition om at forny den offentlige sektor og sikre, at vi kan levere højere kvalitet i vores velfærdsydelser end i dag,” siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde til Berlingske.

I regeringsgrundlaget beskriver regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, at den vil nedsætte en ledelseskommission, der har til formål at understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor.

Den skal blandt andet fokusere på at skabe mindre bureaukrati og se på anvendelse af ny teknologi.

Nedsættelsen af ledelseskommissionen sker som led i en større reform af den offentlige sektor, som regeringen varslede i regeringsgrundlaget. Her lyder det, at regeringen ved årsskiftet til 2018 vil præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor.

Læs også: Eksperter: Her ligger Løhdes opgaver 

Forrige artikel Overblik: Her er de seneste ti års politiske næser Overblik: Her er de seneste ti års politiske næser Næste artikel KL om ny planlov: Den enkelte borger får for meget magt KL om ny planlov: Den enkelte borger får for meget magt