Ny formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Christian Listov-Saabye er ny formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Christian Listov-Saabye er valgt som formand for Foreningen af Rådgivende ingeniører, på foreningens årlige generalforsamling.

Det skriver skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Den nyvalgte formand er direktør for det rådgivende ingeniørfirma MOE og har næsten 40 års erfaring i ingeniørbranchen.

"FRI er for mig både en interesseorganisation, der repræsenterer branchens interesser over for samfundet og hjælpe os som virksomheder med at drive vores forretning, men også et netværk, for videndeling imellem kolleger. Det er et ret unikt fællesskab, hvor der er plads til, at vi er konkurrenter, men samtidig arbejder sammen for en fælles dagsorden om en bæredygtig fremtid og endnu bedre arbejdspladser for vores ansatte," siger Christian Listov-Saabye i pressemeddelelsen.

Formanden understreger, at han vil sikre, at brancen fortsat skal være en attraktiv branche at være ansat i.

Forrige artikel Ny leder af Forsvarsmuseet på Bornholm Næste artikel 3F ansætter undersøgende journalist fra TV 2 som ny pressechef