Ny fattigdomsgrænse lå klar til godkendelse i magtfuldt regeringsudvalg i maj
I maj var flere ministre i S-regeringen klar med et oplæg til en ny officiel fattigdomsgrænse, som Mette Frederiksen for bordenden i koordinationsudvalget skulle tage stilling til. Men et halvt år efter er der stadig ikke meldt noget endeligt ud.
Hvornår er man fattig i Danmark?
Dét spørgsmål lovede S-regeringen svar på i blandt andet det forståelsespapir, som gjorde Mette Frederiksen til statsminister.
Men mere end tre år og et folketingsvalg senere har Socialdemokratiet stadig ikke meldt ud, hvordan en ny officiel fattigdomsgrænse skal se ud.
Ikke desto mindre havde flere topministre 17. maj 2022 godkendt et konkret oplæg til en ny fattigdomsgrænse, som skulle være på dagsordenen i regeringens centrale koordinationsudvalg d. 18. maj. I udvalget sidder de tungeste ministre med statsminister Mette Frederiksen for bordenden, og det er her man endeligt tager stilling til de største og mest væsentlige politiske beslutninger.
Det viser aktindsigter fra Social- og Ældreministeriet, som Altinget har fået.
Et bilag med titlen “Oplæg til ny fattigdomsgrænse" var således sendt forbi til godkendelse i både Finansministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt en række andre ministerier og derfor klar til at blive præsenteret som et punkt på dagsordenen i koordinationsudvalget, viser mails mellem Social- og Ældreministeriet og en række ministerier.
”Regeringen skal tage stilling til et oplæg til en ny fattigdomsgrænse i Danmark,” står der i den første linje i et af dokumenterne fra aktindsigten, der er dateret den 16. maj 2022.
EL fik aldrig besked
Det står klart, at regeringen i de samme dage, som dokumenterne om fattigdomsgrænsen er dateret til, var i forhandlinger med sine støttepartier om en reform af kontanthjælpssystemet.
Og selv om reformen blandt andet havde til formål at mindske antallet af børn, der vokser op i fattigdom, hørte støttepartierne aldrig om regeringens oplæg til en ny fattigdomsgrænse, forklarer Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez.
”Det er mærkeligt, at regeringen ikke har fremlagt det og ikke har været klar til at reagere og rykke på det, når de udadtil har givet udtryk for, at det betyder noget for dem,” siger hun.
Fra bilagene i sagen ser det ud til, at regeringen har haft to konkrete modeller i spil.
Ét bilag hedder “Fattigdomsgrænse baseret på budgetmetoden”, mens et andet har titlen “Justeret version af den tidligere fattigdomsgrænse”. Fælles for begge og de øvrige dokumenter er, at stort set alt indhold er overstreget.
I 2015 afskaffede den daværende V-regering den tidligere fattigdomsgrænse fra Thorning-regeringens tid, som Mette Frederiksen også senere har lagt afstand til.
Hvad statsministeren og resten af K-udvalget besluttede ved mødet i maj, fremgår ikke af aktindsigten.
Skaber forundring
Det havde ellers være logisk at definere fattigdom, før man skaber et nyt system, der skal mindske den, har Velasquez’ ordførerkollegaer i SF og R tidligere pointeret.
Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fastholdt, at en fattigdomsgrænse først ville komme på den anden side af en aftale om nyt kontanthjælpssystem. Og da aftalen om kontanthjælp landede i juni, forklarede Hummelgaard fraværet af en ny fattigdomsgrænse med, at det er “en vanskelig øvelse”.
Da aftalen om kontanthjælp blev præsenteret, var fortællingen fra både regeringen og støttepartierne, at 9.200 børn nu ville blive løftet ud af fattigdom. Det tal hviler på den såkaldte lavindkomstgrænse. Men tallet kan ændre sig, alt efter hvordan regeringen vælger at indrette fattigdomsgrænsen.
Med en fattigdomsgrænse på plads kunne forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem være foregået på et ”meget mere kvalificeret grundlag,” ifølge Victoria Velasquez.
Undrer du dig over, at socialminister Astrid Krag (S) ikke har indkaldt til forhandlinger, når vi kan se, at regeringen allerede har været klar med et bud allerede i maj?
”Når det er så centralt i det forståelsespapir, der gav Socialdemokratiet nøglerne til Statsministeriet, så burde det være en fælles opgave i regeringen at prioritere det her. Så et eller andet sted er den da i hvert fald strandet.”
Det er derfor, jeg spørger dig til timingen i det. Nu kan vi se, at regeringen har haft et bud selv. Undrer du dig over, at det bud ikke er blevet fremlagt og forhandlet på plads med jer?
”Ja, præcis. Det undrer jeg mig over. Om det skulle have været Astrid Krag eller Peter Hummelgaard, gør mig ikke så meget. Det er mere det, at de har været klar med et forslag og ikke har præsenteret det, der skaber forundring. Hvad er det, der har gjort, at de ikke har præsenteret det?”
{{toplink}}
Timing kan have spændt ben
Oplægget til en ny fattigdomsgrænse indgår i en større “pakke” af dokumenter, som fra begyndelsen af maj har været rettet til og løbende godkendt i en række ministerier, inden det skulle sendes til Statsministeriet forud for et møde i koordinationsudvalget den 18. maj i år.
“Dokumenterne viser med al tydelighed, at arbejdet med fattigdomsgrænsen har været grundigt forberedt over en længere periode,” lyder vurderingen fra Jacob Bruun Christensen, der var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i fra 2015 til 2019 og kender til de indre arbejdsgange i Statsministeriet.
Erfaringen fra hans tid er, at sager som denne kun havner i koordinationsudvalget fra fagministrene, hvis de er helt klar til at blive godkendt.
”Uanset regeringens sammensætning spilder man ikke koordinationsudvalgets tid på sager, som, man mener, ikke er færdige,” siger han.
Løkkes tidligere rådgiver har to bud på, hvorfor oplægget til fattigdomsgrænsen ikke nåede videre til de politiske forhandlinger.
Det ene er, at de faglige løsninger ikke har været tilstrækkelige gode nok. Det andet er, at koordinationsudvalget har vurderet, at timingen med at præsentere udspillet ikke har været den rigtige, lyder det.
"Mit bedste bud er, at timingen for at offentliggøre en ny fattigdomsgrænse var forkert,” siger Bruun Christensen.
Et af de øvrige dokumenter om arbejdet med fattigdomsgrænsen, Altinget har fået aktindsigt i, bærer titlen ’Politisk fortælling og kommunikationslinje’. Det er ifølge Jacob Bruun Christensen typisk for sager, der ryger i koordinationsudvalget, at der som et led i præsentationen af et forslag laves en ”hovedfortælling” om, hvad regeringen vil med et konkret udspil.
“Det er ikke det samme som at sige, der ligger en plan for, hvem der skal sige hvad og hvornår,” siger han og uddyber:
”Det er helt normalt, at man for langt de fleste sager i koordinationsudvalget forsøger at beskrive, hvad for et narrativ der kan være i spil, hvilken fortælling passer det her udspil med, og hvordan det vil lyde, hvis vi skal ud at kommunikere ud fra det oplæg, der ligger på bordet nu.”
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fungerende social- og ældreminister Astrid Krag (S), men hverken ministeren eller partiet er vendt retur på vores henvendelser.
{{toplink}}
Ugen i dansk politik: Folketingets første møde efter valget og statsministeren fylder år
Pernille Skipper vil reformere Enhedslisten
