Ny dokumentar skildrer Helle Thorning-Schmidts liv i dansk politik

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt vil i løbet af året tone frem på skærmen hos streamingtjenesten Viaplay i en dokumentar, der portrætterer hendes liv i dansk politik og tiden efter. 

I en ny dokumentar på streamingtjenesten Viaplay skildrer tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt sit liv i dansk politik. Her vil seerne også få et indblik i hendes liv efter valgnederlaget i 2015 og den efterfølgende afsked med dansk politik.

Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse

Dokumentaren får titlen "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt", og ifølge pressemeddelelsen vil den tidligere statsminister fortælle om sine – personlige såvel som politiske – kampe i løbet af sin tid i dansk politik.

I dokumentaren kredses der blandt andet om tilnavnet "Gucci-Helle", som Helle Thorning-Schmidt blev behæftet med under sin tid i dansk politik.

I pressemeddelelsen skriver Viaplay, at Helle Thorning-Schmidt ønsker at give et indblik i sit liv efter tiden på Christiansborg. En tid, der blandt andet har budt på en direktørpost i Red Barnet, bogudgivelse og en optræden i rapstjernen Tessas musikvideo til hyldestsangen om den tidligere statsministers hjemegn, Vestegnen. 

Viaplay oplyser at dokumentaren forventes at løbe over skærmen i løbet af 2023.

Forrige artikel Torsten Schack udnævnes til kommiteret for Hjemmeværnet efter Søren Gade Torsten Schack udnævnes til kommiteret for Hjemmeværnet efter Søren Gade Næste artikel Rigspolitichef Thorkild Fogde er tilbage i tjenesten Rigspolitichef Thorkild Fogde er tilbage i tjenesten