Ny direktør i Holbæk Kommune

Ulrich Schmidt-Hansen tiltræder 1. april som koncerndirektør for den borgernære velfærd i Holbæk Kommune

Et ansættelsesudvalg har peget på 41-årige Ulrich Schmidt-Hansen som ny koncerndirektør i Holbæk Kommune. Det skriver Holbæk Kommune.

Ulrich Schmidt-Hansen afløser Kenn Thomsen, der fratrådte 25. november 2016.

Senest kommer Ulrich Schmidt-Hansen fra en stilling som social- og sundhedsdirektør i Herlev Kommune. Han er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, og har i løbet af sin karriere haft stillinger som fuldmægtig i først Økonomi- og Erhvervsministeriet og senere Finansministeriet, sekretariatsleder i Fonden for Velfærdsteknologi samt centerchef for administration og udvikling i Furesø Kommune. 

Ulrich Schmidt-Hansen var en del af et ansøgningsfelt på 21 kandidater. 

Forrige artikel Stevns-borgmester stifter nyt parti Næste artikel SF-politiker går efter borgmesterpost i Randers