Ny chefredaktør på Netavisen Pio

Kathrine Alexandrowiz (S) overtager chefredaktørposten efter Peter Hummelgaard Thomsen (S) på den socialdemokratiske netavis Pio. 

Kathrine Alexandrowiz bliver ny chefredaktør for netavisen Pio efter Peter Hummelgaard (S).

"Jeg har fulgt Netavisen Pio fra starten, og derfor er jeg også ekstra lykkelig for at være blevet chefredaktør. Det har været en fed udvikling. Netavisen er gået fra at være en blog, hvor man gerne ville spille op mod politiske kommentatorer til at blive det her fælles talerør for arbejderbevægelsen. Vi bliver nu tilmeldt Pressenævnet, og dermed tager vi også det ekstra skridt til at en blive en seriøs netavis," siger Kathrine Alexandrowiz i et interview på piopio.dk

Kathrine Alexandrowiz er uddannet cand.scient.pol. Hun stillede i 2014 op til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Hun har tidligere været næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og redaktør for medlemsbladet DSU’eren. Hun har desuden arbejdet som politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt (S) fra 2005-2008.

 

 

Forrige artikel Viceborgmester i Hjørring afløser Espersen i Folketinget Næste artikel Qvortrup er kåret som årets yndlingsoffer