Ny chef for Danske Bank International Banking

Jens Peter Neergård bliver 1. august chef for Danske Bank i London og skal lede bankens internationale organisation i samarbejde med Mikael Ericson.

Til august skifter Jens Peter Neergård stilling i Danske Bank. Han bliver leder af bankens afdeling i London og skifter således chefstolen i Danske Markets (FICC) ud med en ledelsesplads i bankens internationale afdeling. Det skriver Finanswatch.

Jens Neergård har tidligere erfaring fra både London og New York og siger om jobskiftet:

”Jeg er super glad for at få muligheden for at vende tilbage til London og være med til at styrke arbejdet med at realisere vores internationale ambitioner. Vi har et uopfyldt internationalt potentiale blandt erhvervskunder og institutionelle investorer, som jeg ser frem til at forsøge at realisere i tæt samarbejde med Mikael Ericson.”

Forrige artikel Radikale genvælger kommunal spidskandidat Næste artikel Alternativet præsenterer bornholmsk spidskandidat