Ny alliance vil sætte en stopper for sexchikane på erhvervsskoler og lærepladser

Mandehørm, klap i måsen og seksuelle øgenavne hører ikke hjemme på hverken erhvervsskoler eller lærepladser.

Det siger Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bestyrelsesforening. 

"Som ungt menneske skal du kunne regne med, at der er et trygt miljø, hvor du kan lære noget og udfolde dig, når du søger ind på en erhvervsuddannelse."

DEG går nu sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i en ny alliance, der skal bekæmpe problemer med chikane og uønsket seksuel opmærksomhed i sektoren.

{{toplink}}

Alliancen dannes i kølvandet på flere enkeltsager om sexchikane af lærlinge – blandt andet en sag fra Holstebro, hvor en 17-årig kvindelig tømrerlærling har fået erstatning efter grov chikane.

Samtidig viser en ny analyse af uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsuddannelserne, at hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Ifølge Kasper Palm har analysen, som er lavet af Institut for Menneskerettigheder, været en øjenåbner for nogle bestyrelser:

"Nu kan man se sort på hvidt, at vi har et problem, der skal løses," siger han og håber, alliancen kan støtte op om, at der blandt andet kommer flere data på elevernes oplevelser.

Banket tilbage

I Dansk Arbejdsgiverforening er uddannelseschef Jannik Bay bekymret ved tanken om, at unge og deres forældre kan stå tilbage med et billede af, at erhvervsuddannelserne ikke kan tilbyde et sikkert uddannelsesmiljø for begge køn:

”Vi har en kæmpe udfordring med at få flere unges øjne op for erhvervsuddannelserne, så det er stærkt uheldigt, hvis enkeltsager kommer til at sværte en hel sektor til," siger uddannelseschef Jannik Bay.

Han bakkes op af Kasper Palm:

"Vi bliver banket tilbage til nogle fordomme, som ligger i store dele af befolkningen, og som ikke er dækkende for uddannelserne."

– Når hver fjerde kvindelige elev ifølge Institut for Menneskerettigheder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er det vel en del af det generelle billede?

"Det er alvorligt. Det er dog vigtigt for os at understrege, at eleverne på andre ungdomsuddannelser oplever næsten lige så meget uønsket seksuel opmærksomhed, ifølge de trivselsmålinger, som det tal kommer fra," siger Kasper Palm.

{{toplink}}

Tesfaye skal holde hammeren i ro

I første omgang har alliancen sendt et brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at tilkendegive, at de tre aktører sætter sig for bordenden for at tage fat på problemet.

"Det er i erkendelse af, at erhvervsuddannelserne er i den særlige situation, at arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle. Så vi kan ikke bare læne os tilbage og regne med, at andre løser problemerne," siger Nanna Højlund, næstformand i FH.

Hun mener, at mange problemer udspringer af, at unge, der tager en erhvervsuddannelse, kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet end andre unge. 

"Vi har nogle udfordringer med arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser, og det bliver meget tydeligt, når vi sender helt unge mennesker derud som led i deres uddannelse."

Selvom alliancen har skrevet til Mattias Tesfaye, understreger Nanna Højlund, at ministeren helst skal beholde hænderne i lommen i forhold til nye regler og lovændringer. 

Problemer med seksuel chikane spænder nemlig fra sosu-eleven, der oplever grænseoverskridende adfærd fra demente borgere, til unge i byggefagene, der kan støde sig på omgangstonen blandt ældre kolleger.

"Det er vigtigt for os at sige 'klap hesten' til politikerne. Vi er nogle, der sidder inde i maskinrummet på de her uddannelser og kender fagene, og vi vil gerne skrue på vores knapper, inden ministeren tager den store hammer frem," siger hun.

Hun bakkes op af Jannik Bay, der advarer politikerne mod panikløsninger:

"Det ville være meget ærgerligt, hvis man indfører bureaukratiske eller mistænkeliggørende tiltag, som skræmmer ordentlige og hæderlige virksomheder fra at tage lærlinge."

– Der er stemmer i debatten, der kalder på hårdere sanktioner, når lærepladser ikke kan sikre lærlinge mod seksuel chikane. Vil du afvise, at der er brug for at lovgive om hårdere sanktioner?

"Vi mener også, der skal sanktioneres mod brodne kar, men det er der også mulighed for i dag. Reglerne er på plads med den trepart, vi lavede i 2022. Nu handler det om at få implementeret de gode initiativer, så de kommer bredt ud og sikrer en reel kulturforandring."

Det er dog ikke sikkert, at parterne kan holde politikerne i skindet.

Erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen (S) er uenig i, at der ikke er noget at hente i strammere lovgivning:

"Jeg mener stadig, der er nogle håndtag, som vi skal skrue på for at beskytte eleverne bedre," siger han.

Han er dog endnu ikke parat til at melde konkrete forslag ud.

"Hvis vi strammer, skal vi selvfølgelig sikre os, at det ikke medfører unødigt bureaukrati," siger han.

Ekspert: Opgør på tværs af brancher 

Det giver god mening først og fremmest at fokusere på kulturændringer, mener Maj Britt Nielsen, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og blandt andet står bag et forskningsprojekt om uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladser.

Sexchikane er nemlig et strukturelt og kulturelt problem:

"Den store forandring kommer først, når mestre og ledere ude på arbejdspladserne sætter sig i spidsen for at sikre en tryg omgangsform for både lærlinge og andre medarbejdere,” siger hun.

– Er der en særlig grund til, at vi ser en række enkeltsager om lærlinge, som er i gang med en erhvervsuddannelse?

"Der er selvfølgelig et meget tydeligt hierarki, når man er under oplæring, og det kan være en del af årsagen. Samtidig er det velkendt, at der kan være særlige problemer i brancher, som har været domineret af mænd, og hvor omgangsformen og jargonen er præget af det."

Det er dog vigtigt at forstå, at alle brancher befinder sig i en brydningstid, fastslår Maj Britt Nielsen:

"Vi er i hele samfundet i gang med et opgør med og en samtale om, hvordan man skal behandle hinanden, og hvilken tone vi skal have på en arbejdsplads."

Artiklen er først udgivet på Altinget Uddannelse onsdag 21. februar. Efter udgivelsen er den samme dag opdateret med kommentarer fra Thomas Skriver Jensen.

signe@altinget.dk