Nu skal Merkels afløser findes – igen
FORMANDSKAMP: Tre mænd kæmper om pladsen som arvtager for Angela Merkel, når der i weekenden er landsmøde i CDU. Yderligere to kommer i spil, når snakken falder på, hvem der skal være kanslerkandidat.
Tiden som landsmoder er for Angela Merkel ved at rinde ud. I efteråret er der valg til Forbundsdagen, og her har hun efter 16 år i spidsen for Tyskland valgt ikke at genopstille. Derfor skal der nu findes en ny partiformand, der kan føre CDU igennem valget.
Det sker på et digitalt landsmøde i weekenden, hvor 1001 delegerede skal afgøre, hvem der skal følge i mutti Merkels kæmpestore fodspor.
Det er et vigtigt hverv, vinderen påtager sig, for i de sidste 70 år har CDU regeret Tyskland i ikke mindre end 50 af dem. Sådan kan det meget vel fortsætte, for efter en succesfuld håndtering af coronakrisen ligger partiet sammen med søsterpartiet CSU på mere end 35 procent i meningsmålingerne.
Krisen i Thüringen
Arvtageren var egentlig allerede fundet i 2018, da Annegret Kramp-Karrenbauer vandt posten foran blandt andre Friedrich Merz, der er blandt de tre, der skal tale deres sag i weekenden. Men et delstatsvalg for snart et år siden kostede hende muligheden for at bliver kansler.
I Thüringen blev de lokale CDU-politikere efter delstatsvalget enige med AFD om en koalition. Det blev for meget for Kramp-Karrenbauer, der i overensstemmelse med Angela Merkels midtsøgende linje nægtede at samarbejde med AFD på den yderste højrefløj. CDU i Thüringen lyttede ikke, og så måtte arvtageren træde tilbage.
Det var i februar, og siden er et landsmøde blevet udskudt to gange på grund af coronavirus. Nu kommer forbundsdagsvalget imidlertid så tæt på, at CDU er nødt til at finde sin leder, og derfor må det blive digitalt.
Fortsættelse eller en frisk start
Den nye formand skal findes blandt tre mænd, der alle er jurister fra Nordrhein-Westfalen i Vesttyskland. Den ene, Friedrich Merz, som i øjeblikket fører knebent i meningsmålingerne, stillede som nævnt op allerede i 2018 men tabte med sine 482 stemmer til Kramp-Karrenbauers 517.
De to ligger langt fra hinanden på flere centrale spørgsmål, herunder EU, hvor Merz ikke er for yderligere integration og i højere grad vil have Tyskland til at sikre sine egne interesser. Merz hører til den højreorienterede del af CDU, hvilket også betyder, at han vil tage udlændingekampen op med AFD, mens hans to modkandidater begge er moderate, præcis som Merkel er.
En af dem er Armin Laschet, der har været ministerpræsident for den store delstat Nordrhein-Westfalen siden 2017. Han var udråbt som favorit i begyndelsen af sidste år, men hans medvind hos befolkningen er aftaget gennem coronakrisen.
Laschet er langt mere på linje med Merkel, og ”kan ikke se pointen i at distancere os fra de 15 succesfulde år,” som han sagde, da han annoncerede sit kandidatur sidste år. Friedrich Merz har stillet valget mellem de to op som valget mellem fortsættelse og en frisk start.
Fem i spil til kanslerkandidaturet
Der er imidlertid også en tredje kandidat, Norbert Röttgen, der er formand for Forbundsdagens udenrigspolitiske nævn. Röttgen har rejst sig fra asken, efter han i 2012 som følge af et dårligt valg i Nordrhein-Westfalen blev fyret som miljøminister. I øvrigt Angela Merkels eneste ministerfyring. Han er en stærk kritiker af kinesiske Huawei såvel som Vladimir Putins Rusland.
Röttgen søger den politiske midte, men i modsætning til sine konkurrenter har han fat i den yngre del af befolkningen med mærkesager som klima og Europa samt kampagner specifikt henvendt til den del af vælgerkorpset.
Uanset hvem af de tre der står som formand, når stemmerne er talt op, vil vinderen fortsat have en stor opgave foran sig, før han kan bryste sig af at være CDU’s kanslerkandidat. Udenfor formandskampen er der yderligere to kandidater til den rolle. Det gælder sundhedsminister Jens Spahn og Bayerns ministerpræsident, Markus Söder.
CSU’s chance for en plads i solen
I det vakuum, der er opstået efter Merkels beslutning om at træde tilbage, er det således ikke nødvendigvis givet, at CDU’s formand bliver kanslerkandidat. For det første skal partiet nå til enighed om en fælleskandidat sammen med CSU, og det er her, Markus Söder kommer ind i billedet.
Söder er formand for CSU, som måske ser chancen for at få en kansler efter at være blevet holdt på sidelinjen i årevis. Han har indtil nu holdt fast i, at hans plads er i Bayern, men hans popularitet er steget kraftigt gennem coronakrisen, og derfor nævnes han ofte som en mulig kandidat - måske også fordi ingen af de øvrige kandidater for alvor er populære.
Den anden – eller femte – mand er Jens Spahn, der allerede er en del af Merkels regering. Den rolle har selvsagt også givet et boost i popularitet sammen med resten af partiet. Han har egentlig offentligt støttet Armin Laschet og stiller op som hans næstkommanderende, men med den voksende popularitet spekuleres der i, om han kan komme ind fra siden og gå efter kandidaturet selv.
Hvem der skal være CDU og CSU’s kanslerkandidat bliver formentlig først afgjort i foråret. Men allerede i weekenden bliver feltet barberet ned, når tre af de fem kandidater dyster om formandskabet i CDU.
Dagens overblik: Rigsretssagen splitter de borgerlige
Prøv quizzen: Har du fulgt med?
