Nordiske ministre: Forsvarssamarbejdet med USA styrker vores fælles sikkerhed
Ved at styrke vores nationale forsvarskapacitet i tæt samarbejde med hinanden og USA bidrager vi til et stærkere Nato og til øget stabilitet i Nordeuropa, skriver Danmarks, Sveriges og Finlands udenrigs- og forsvarsministre i et fælles indlæg.
Det er et historisk skridt, at Sverige, Finland og Danmark har underskrevet bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med USA. Aftalerne styrker stabiliteten i Nordeuropa og viser den stærke sikkerheds- og forsvarspolitiske enighed mellem vores lande.
Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine er et afgørende vendepunkt for sikkerheden i Europa og vores nærområde. Ruslands angrebskrig truer den europæiske sikkerhedsorden.
Krigen fik Finland og Sverige til at ansøge om Nato-medlemskab i foråret 2022. Og Danmark har siden 1. juli 2022 fuldt ud deltaget i EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.
{{toplink}}
Disse ændringer har bred folkelig og parlamentarisk opbakning i vores lande. Det betyder, at Norden nu står mere samlet end nogensinde før på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.
Vores lande tager ansvar for aktivt at deltage i og forme det sikkerhedspolitiske landskab i vores del af Europa – i tæt samarbejde med vores demokratiske naboer og vores allierede.
Truslen fra Rusland
Vores fælles udgangspunkter er, at Rusland udgør en alvorlig trussel mod den europæiske sikkerhed på lang sigt, og at USA's sikkerhedspolitiske engagement og militære tilstedeværelse er af vital interesse for sikkerheden i Nordeuropa.
Vi er enige om, at Europa fortsat skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Vi investerer i vores sikkerhed og forsvar, og vi støtter Natos mål om årligt at bruge mindst to procent af BNP på forsvarsudgifter, som vi har forpligtet os til i Vilniuserklæringen. Vi opfordrer til at styrke den europæiske forsvarsindustri.
Som EU's tre nordiske lande understreger vi også vigtigheden af et tættere samarbejde mellem EU og Nato.
Vi yder omfattende politisk, militær og økonomisk støtte til Ukraine, og vi er fast besluttede på at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.
Vi står for en langsigtet, klar og realistisk Ruslandspolitik, der bygger på en troværdig afskrækkelses- og forsvarsevne. Vi håber, at Rusland udvikler sig i en fredelig og demokratisk retning, men vi må forberede os på, at Rusland udgør en trussel for os i lang tid fremover.
Samarbejdsaftaler
Vi er med til at udvikle det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i Norden, med de baltiske lande og i Nordeuropa som helhed.
De nu underskrevne forsvarssamarbejdsaftaler med USA understreger, at denne udvikling går hånd i hånd med en yderligere styrkelse af det transatlantiske bånd, som er af afgørende betydning for Europas sikkerhed, og som vi aldrig må tage for givet.
At vores tre lande nu inden for 15 dage har underskrevet bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med USA er en naturlig fortsættelse af denne udvikling. Samtidig er det et vigtigt skridt i vores målrettede tilpasning til ændrede sikkerhedspolitiske forhold.
{{toplink}}
Aftalerne regulerer den retlige status for amerikansk militær tilstedeværelse i Finland, Danmark og Sverige og giver amerikanerne adgang til militære faciliteter. Det muliggør også udviklingen af amerikansk militær infrastruktur i vores respektive lande.
Aftalerne er samarbejdsaftaler. Det samarbejde, der skal finde sted inden for aftalernes rammer, bygger på nationalt samtykke og fuld respekt for vores landes lovgivning, suverænitet og internationale forpligtelser. Samarbejdet sker i overensstemmelse med international lov.
Aftalerne bidrager til stabilitet og sikkerhed. De gør det muligt med tidlig og effektiv militær støtte fra USA i en forværret sikkerhedspolitisk situation.
Stabilitet og sikkerhed
En amerikansk tilstedeværelse virker afskrækkende og kan forebygge, at der i første omgang opstår væbnede trusler. Sammen imødekommer aftalerne forsvarsbehov i forskellige geografiske retninger og vil udgøre et vigtig grundlag for forsvaret af Nordeuropa – eksempelvis med øget tilstedeværelse i Østersøområdet og ved Nordkalotten.
Aftalerne styrker sikkerheden både for vores lande og USA – og for vores nordiske og baltiske nabolande. De er gældende bilateralt, men vil også lette Natos forsvarsplanlægning og hjælpe til at styrke alliancen som helhed. Det er helt centralt for os.
Inden længe vil alle nordiske lande – som er dybt forbundne på næsten alle samfundsområder – for første gang være med i samme alliance.
Det er en styrke, at Danmark, Sverige og Finland også bilateralt får effektive og lignende samarbejdsformer med USA. Det signalerer sikkerhedspolitisk enighed, styrker sikkerheden i Nordeuropa og understøtter Natos fælles planlægning. Det er også vigtigt, at Norge og Island allerede har lignende bilaterale samarbejdsaftaler med USA.
Sverige, Finland og Danmark værner om den europæiske sikkerhedsorden og folkeretten. Den bedste måde at bidrage til fredelig udvikling på er at styrke vores evne til at forsvare os selv sammen med vores allierede.
Ved at styrke vores nationale forsvarskapacitet i tæt samarbejde med hinanden og USA bidrager vi til et stærkere Nato og til øget stabilitet i Nordeuropa.
Drabssigtede Ebbe Preisler: Sådan er det at være alene
Analytiker: Forsvarspolitikken plages af lav tillid, lav viden og for få ressourcer
