Norddjurs ansætter ny kommunaldirektør

Jonas Kroustrup er ny kommunaldirektør i Norddjurs Kommune.

Et enigt ansættelsesudvalg har udpeget Jonas Kroustrup som den kommende kommunaldirektør i Norddjurs Kommune. Der var 13 ansøgere til stillingen.

Det meddeler Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Jonas Kroustrup kommer fra en stilling som direktør for Vækst, Teknik og Fællesskab i Hedensted Kommune. Tidligere har han besiddet ledende stillinger i både Skanderborg og Vejle Kommune.

Jonas Kroustrup ser frem til at påtage sig rollen som øverste administrative leder i Norddjurs Kommune og udtaler:

"Vi skal fortsat holde fast i en sund økonomisk kurs, så vi kan skabe de bedste rammer for kommunens borgere og erhvervsliv. Her ser jeg samtidig også mange muligheder for Norddjurs i den vækst og udvikling, som Østjylland befinder sig i".

Jonas Kroustrup tiltræder stillingen 1. november.

Forrige artikel To nye landsdommere i Vestre Landsret To nye landsdommere i Vestre Landsret Næste artikel Samtlige erhvervsfolk forlader Frederikshavns havnebestyrelse – borgmester afviser konflikt Samtlige erhvervsfolk forlader Frederikshavns havnebestyrelse – borgmester afviser konflikt