Nørrebro Teater ansætter to direktører

En ny direktion på Nørrebro Teater står klar. 1. maj tiltræder ny direktør og kunstnerisk direktør.

Nørrebro Teater har ansat en ny direktion. 

Janne Villadsen bliver ny direktør, og Jennifer Vedsted Christiansen er ny kunstnerisk direktør. 

Det skriver teatret i en pressemeddelelse. 

De kommer sammen til at drive Nørrebro Teater de næste fire år. 

"Nørrebro Teater er et helt særligt hus, hvis arkitektur og beliggenhed på en af Københavns hotteste placeringer giver nogle muligheder, man ikke finder andre steder. Vi glæder os til at møde vores nye kollegaer og sammen med dem slå dørene til Nørrebro Teater op på vid gab som et lokalforankret kulturhus," udtaler de to direktører.

Janne Villadsen kommer fra en stilling som program- og udviklingsdirektør for Heartland Festival. Og Jennifer Vedsted Christiansen er freelance og har stået i spidsen for projektet How To Kill A Dog.

"Nørrebro Teater er en vital teaterscene, der forholder sig til nutiden, og som ikke er bange for at lade humoren stå på skuldrene af alvoren. Og jeg er sikker på, at vi med Janne og Jennifer som direktører vil få lige præcis dét," siger bestyrelsesforperson Mikael Storm Frederiksen. 

De nye direktører tiltræder 1. maj 2024.

Forrige artikel Radikal landsformand tager orlov Radikal landsformand tager orlov Næste artikel Dansk Erhvervs mediepolitiske chef stopper Dansk Erhvervs mediepolitiske chef stopper