Gør DR's mediearkiv til en folkegave
Det kan stadig nås at sikre fri og gratis adgang til DR's enestående arkiv i den medieaftale, der netop nu forhandles om, skriver Niels Frid-Nielsen.
I regeringens udspil til en mediepolitisk aftale har man udeladt en vigtig ide, der ellers nyder opbakning fra Venstre til Enhedslisten. Tillad mig derfor at minde om den her.
Ideen går i al sin enkelhed ud på, at stille en million timers radio og tv fra DR's arkiver frit og gratis til rådighed for den danske befolkning. Det kan undre, at regeringen har glemt den i sit medieudspil, da den jo både er social og demokratisk ved at gøre den elektroniske kulturarv frit tilgængelig uden social slagside.
I DR's mediearkiv findes mere end 900.000 timers radio og tv. Det meste er digitaliseret og vil derfor uden videre kunne stilles til rådighed på internettet. Der er tale om en guldgrube af kulturarv, historisk materiale, fælles historie og personlige minder, der er helt enestående.
Ideen om at stille den elektroniske danmarkshistorie i lyd og billeder gratis til rådighed for befolkningen ligger til højrebenet, da det jo er befolkningen, der gennem årene har finansieret DR med licens.
Faktisk arbejdede man i DR tilbage i 2006 med visionen om at give mediearkivet tilbage til folket. Man formulerede det dengang som et "løfte" til befolkningen med disse ord: "Alle skal have adgang til vores fælles historie. Vi vil derfor digitalisere DR's arkiver og give danskerne direkte adgang til dette omfattende materiale".
Dengang i 00'erne fik DR en særbevilling på 75 millioner kroner til at virkeliggøre løftet. Det førte til, at en stor del af DR's mediearkiv blev digitaliseret og gjort tilgængelig på platformen Bonanza. Her kan man stadig finde tusinder af udsendelser, men Bonanza rummer kun en brøkdel af DR's samlede arkiv.
Der vil derfor være fornuft i at opfatte Bonanza som et pilotprojekt på, hvordan en egentlig frisætning af DR's arkiver kan gribes an. Det ville jo være flot - og en rigtig god ide - at frigive mediearkivet som en slags folkegave fra DR til befolkningen, når mediehuset i 2025 fylder 100 år.
Da de fleste udsendelser allerede er digitaliserede, bør det være administrativt gennemførligt at digitalisere hele DR's arkiv og stille det kvit og frit til rådighed på en streamingtjeneste i folkets tjeneste. Økonomisk er indvendingen mod sådan en demokratisering af arkiverne, at mange udsendelser er skabt i en tid, hvor rettighedsaftalerne blev inddelt i "førstegangsudsendelse" og "genudsendelse".
DR betalte hver gang, der blev sendt, uanset om det var første eller igen. I den nye digitaliserede verden giver det ikke mening at inddele udsendelsesvirksomheden i premiere og genudsendelser, for tingene bliver jo set og hørt hele tiden.
Ved lanceringen af Bonanza lykkedes det da også DR at lave en "rundsumsaftale" med Copydan med en fast årlig betaling. Med denne aftale som udgangspunkt må det kunne lade sig gøre, at lave en aftale, der endelig giver danskerne lov at se "Matador", "Riget" og "Sonja fra Saxogade", når det passer os.
Det kan stadig nås at sikre fri og gratis adgang til DR's kulturarv i den medieaftale, der netop nu forhandles om. Det kan ske ved at indføje, at DR frem mod 2025 skal sikre rettigheder og distribution, således at man kan stille alt udsendt materiale i DR's programarkiver gratis til rådighed for befolkningen på DR's hjemmeside.
Come on, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, det er ikke for sent at slå et slag for en både social og demokratisk mediepolitik.
{{toplink}}
Putin er vor tids Hitler. Hvem er vi? Chamberlain eller Churchill?
Anne Sofie Allarp efter snart ti år som debattør: Hvor kommer al den vrede fra?
