Nej efter en retssagslignende folkeafstemning
Ord fra Udgiver
Udgiver Rasmus Nielsen | |
Print
NEJ: Folkeafstemningen om retsforbeholdet minder Altingets chefredaktør om juridisk retorik i en retssal. Rasmus Nielsen gør boet op efter endnu et historisk EU-nej.
DET VIRKEDE MERE som en retssag end som et politisk valg. Folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold tabte de gamle danske partier – helt som ventet – da også med et brag. Vi så allerede torsdag i sidste uge for første gang for alvor, hvor det bar hen, da Norstat-målingen i Altinget igen viste fremgang til nej-siden, der nu førte klart – ret præcist som valgresultatet ugen efter. 53,1 procent nej. Nydelige 72 procent af vælgerne deltog i ja-/nej-dysten.
Valgkampen fremstod for vælgerne som en ordveksling mellem forsvarsadvokater og anklagere i en retssal. Juridisk retorik hen over hovedet på den tiltalte borger.
Politik må ikke være et spørgsmål om jura. Politik er værdier og fordeling af nogle af de penge, de producerende erhverv skaber.
Og da det store vælgerflertal over det meste af landet for tredje gang siden 1992 stemmer nej til et afgørende EU-spørgsmål, sagde politikerne bare: Ok, det respekterer vi. Så vi bliver siddende. Til trods for, at vores anbefaling er vraget. Nyrup og Jelved gjorde det i 2000, da de med euro-nej'et modtog vælgernes mistillid. Og Løkke-regeringen gør det i 2015.
Statsministeren lod på direkte tv i sit lange pressemøde, i sin partitale og i den afsluttende partilederrunde forstå, at han allerede inden valgstederne lukkede, og vælgerne havde talt, havde været i kontakt med formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen. Nu må vi så bare i gang med en parallelaftale om Europol, som Løkke selv havde gjort til valgets hovedsag. Hvad var så konsekvensen af vælgerens nej?
Også S-formand Mette Frederiksens vigtigste budskab var, at vælgerne har talt, og at hun vil respektere vælgernes valg.
POLITIKERLEDE OG AFSTAND mellem beslutningstagerne og deres disciple er desværre mere udtalt end nogensinde. Herhjemme som i EU. Især i forhold til EU.
Det europæiske projekt er i sin historiske idé fremragende og fredsbevarende. Men udførslen lader mere og mere tilbage at ønske, for EU lever ikke op til de løfter, der er givet de europæiske borgere.
Som led i det indre marked, snart 30 år gammelt, skulle skatter, moms og andre afgifter harmoniseres - læs: sænkes markant i Danmark og sættes markant op i et land som Grækenland. Det skete ikke.
Bruxelles er derimod et stort skattely, hvor de EU-ansatte bevilger sig selv symbolsk skat og tårnhøje, skattelette pensioner, så mange stopper i en alt for ung alder for at kunne nå at bruge af deres formue, før børn og børnebørn skal arve resten.
Når Margrethe Vestager valgte EU-skattelyet fremfor med en vis sandsynlighed at kunne have sikret Thorning-regeringen herhjemme genvalg, var det uden tvivl med blikket stift rettet mod de livslange, privatøkonomiske fordele, hun og hendes børn får.
Hvad må en europæisk virksomhedsejer ikke tænke? Hvorfor skal hun betale mere af sit selvskabte resultat i skat end EU-ansatte, hvis løn hun og hendes ansatte skaffer til veje? Den værdiskabende sektor skal da ikke bidrage mere end den kontrollerende.
SÅ ER DER nærhedsprincippet om, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Og hele den europæiske grundtanke om, at individet står øverst og via regler skal forsvares og beskyttes mod systemet. Sådan virker det desværre ikke. Jeg går for tiden på et EU-finansieret lederkursus – af alle kilder betalt af EU's Socialfond. Man virker mest stålsat på at aftvinge mig intime, private oplysninger samt overvåge min kalender. Systemet over individet? Så er det, at individet på et tidspunkt står af.
EU åbnede sine indre grænser, men lod de ydre stå pivåbne. EU har godt nok dansk som officielt sprog, men i Danmark er det danske sprog stækket. Der tales østeuropæisk engelsk i den danske byggeri-, hotel- og restaurationsbranche, og i taxier tales der arabisk-dansk. Det er et trist, historisk tab af kulturel egenart. Hvad nytter det så, at en betænkning et sted i det bruxelleske skattely oversættes til dansk?
MISFORSTÅ MIG IKKE: Vi har brug for et europæisk samarbejde, hvor de ansatte betaler mindst samme skat og har maksimalt samme pension som privatansatte. Vi har brug for Europas beskyttelse af den enkelte. For grænser om vores kontinent, som vores forfædre med flid og dygtighed har gjort mere attraktivt end andre verdensdele. For et frit, indre marked, der bidrager til ny europæisk vækst. Og i det hele har vi brug for et fredsbevarende kontaktnet som EU. Hér har den mest folkelige institution, Europa-Parlamentet, en vigtig rolle.
Altinget har allerede to journalister på vores Bruxelles-redaktion. Vi vil kun øge den europæiske dimension i vores uvildige publicisme. For fælleseuropæiske beslutninger er vigtige at formidle til professionelle som til vælgere herhjemme. Nej'et i aftes taler sit tydelige sprog netop herom.
