Natteravnene får Venstres frihedspris

Frihedspris: Den kriminalpræventive organisation Natteravnene modtog i år Venstres frihedspris på partiets landsmøde.

"Det er et unikt initiativ, der løser en social opgave, samtidig med de tager medansvar for udviklingen i deres lokalområde."

Med de ord præsentrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vinderen af Venstres frihedspris, der uddeles hvert år på partiets landsmøde.

I år gik prisen til Natteravnene, det frivillige kriminalpræventive projekt, der siden 1998 efterhånden har bredt sig til hele landet, ja, til alle afkroge af rigsfællesskabet.

Ideen bag Natteravnene er tryghedskabende patruljer af voksne om aftenen og natten, hvor Natteravnene blandt andet taler med unge, som kan være på vej ud ad en kriminel løbebane.

To repræsentanter for Natteravnene modtog prisen på landsmødet.

Frihedsprisen er tidligere gået til blandt andre Hjemløseavisen, soldaterveteranerne og til så forskellige enkeltpersoner som islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen.

,

Forrige artikel Løkke om Støjberg som V-formand: Jeg forholder mig slet ikke til ’efter mig’ Løkke om Støjberg som V-formand: Jeg forholder mig slet ikke til ’efter mig’ Næste artikel Forsker revser regeringens fokus på migrations-stop: Forsker revser regeringens fokus på migrations-stop: "Man undergraver udviklingsbistanden"