Næstved har fået ny kommunaldirektør

Rie Perry er ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Hun kommer fra en tilsvarende stilling i Odsherred Kommune.

Næstved Kommune har ansat ny kommunaldirektør.

45-årige Rie Perry tiltræder stillingen 1. april og afløser dermed Tomas Therkildsen, der i januar annoncerede, at han har fået nyt job som administrerende direktør i Djøf.

Det skriver Næstved Kommune i en pressemeddelelse.

Rie Perry kommer fra en stilling i Odsherred Kommune, hvor hun siden 2012 har været ansat som kommunaldirektør.

Hun har derudover tidligere været blandt andet udviklingsdirektør i Slagelse Kommune og økonomi- og udviklingsdirektør i Bornholms Regionskommune. Den nyansatte direktør er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1996.

Forrige artikel Ny formand for V i Brande Næste artikel Kolding fastansætter direktør