Nadeem Farooq ny radikal socialordfører

SKIFTEDAG: Nadeem Farooq indtræder i den radikale folketingsgruppe fra i dag, da folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen går på barsel. Nadeem Farooq bliver ordfører for socialpolitik og psykiatri.

 Nadeem Farooq glæder sig til forsøge at sætte socialpolitikken højt på dagsordenen i den radikale folketingsgruppe:

"Vi bliver som samfund nødt til at sætte turbo på forebyggelse og en tidlig indsats, både når det gælder psykiatri og udsatte børn. Jeg vil bringe min erfaring og viden fra mit lokalpolitiske engagement ind i mit arbejde som folketingsmedlem," siger han i en pressemeddelse.

Nadeem Farooq bor i Høje-Taastrup By og er viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for Borger- og Erhvervsudvalget.

Han opstillede til Folketinget første gang i 2007 og har også tidligere i en periode været stedfortræder i Folketinget.

EU glemmer palæstinenserne
Som sin mærkesag anfører han på Altinget.dks kandidat-database Kend din Kandidat:

"EU skal skrue op for ambitionerne og sætte skub i innovation og grøn vækst, så jobskabelsen i fremtiden sker på et bæredygtigt grundlag. Og så må EU støtte det arabiske folk og dets frihedstrang, og det gælder også for palæstinenserne, som skammeligt bliver glemt i øjeblikket!"

Forrige artikel Altinget.dks juli-snit: Klar rød sejr Altinget.dks juli-snit: Klar rød sejr Næste artikel Landets mest læste avis opruster på Borgen