Morten Østergård anerkender ikke et bredt udlændingepolitisk flertal: "Bølgen er brudt. Folk har fået nok"
INTERVIEW: Morten Østergaard vil udnytte, at befolkning og politikere har "fået nok" af den stramme udlændingepolitik. Nu vil han flytte fokus fra symbolpolitik til "sund fornuft", siger han.
Morten Østergaard har vinden i ryggen.
Han leder et parti, der ved folketingsvalget blev fordoblet og gik frem med otte mandater.
Samtidig genvandt han og Radikale Venstre positionen som tungen på vægtskålen i midten af dansk politik.
Men når han skal veksle rygvinden til reel, radikal, politisk fremdrift, ser vejrudsigten umiddelbart mere broget ud.
"Jeg ved godt, at der er mange rundt om, som ikke deltog i glædesjublen over, at Radikale Venstre nu er tilbage i den afgørende position i dansk politik," siger Morten Østergaard.
På udlændingepolitikken, der står som Radikale Venstres mest markante mærkesag, er fronten mod den socialdemokratiske mindretalsregering stadig trukket skarpt op.
Statsminister Mette Frederiksen har igen og igen gentaget, at den stramme udlændingepolitik vil stå under hendes statsledelse.
Samtidig sidder der i den anden side af folketingssalen en række borgerlige partier, der deler udlændingepolitisk overbevisning med regeringen, parat til at anklage hende for løftebrud, hvis hun skulle vige fra den linje.
Bølgen er brudt
Alligevel er Morten Østergaard overordentligt fortrøstningsfuld. Han anerkender ikke, at der skulle være et bredt flertal bag udlændinge-politisk status quo. Appetitten på stramninger er sluppet op, mener han.
"Det er lykkedes at bryde bølgen. På et tidspunkt var det sådan, at uanset hvad Dansk Folkeparti fandt på, så stod Venstre og Socialdemokratiet og klappede i hænderne. Sådan er det jo ikke længere. Det er ikke længere dem, der sætter retningen," siger Morten Østergaard.
Ved folketingsvalget gav vælgerne 127 mandater til partier, der enten ser ud til at gå ind for status quo eller yderligere stramninger (S, V, DF, LA, K og NB). Anerkender du ikke den markante folkelige opbakning til den nuværende linje?
"Nej, men man skal anerkende bekymringen. Min opgave består i at gøre folk trygge ved, at der findes bedre løsninger end at bruge 750 millioner kroner på en ø i Stege Bugt. Jeg opfatter klart, at der i løbet af foråret – måske med Lindholm som den udløsende faktor og det ypperste eksempel på symbolpolitik – skete det, at folk fik for meget," siger Morten Østergaard.
Valgudskrivelsen satte VLAK fri
Ifølge Morten Østergaard er det både i befolkningen og på Christiansborg, at der er sket et markant udlændingepolitisk holdningsskift.
For kollegaerne i Folketinget skete det, da folketingsvalget blev udskrevet, og de daværende regeringsbærende partier blev sat fri af hinanden, lyder analysen.
"Du kan se den diskussion, de har haft i Liberal Alliance. De ville ikke stemme for burkaforbuddet, hvis de skulle det i dag. Diskussionen er også tydelig i Venstre. Der er mange socialdemokrater, der fik nok, da de ikke engang kunne gå ind for kvoteflytninge," siger Morten Østergaard og fortsætter:
"Da valget blev udskrevet, løb en række borgerlige partier pludselig fra Sjælsmark, og både Lars Løkke og Mette Frederiksen begyndte at tale om, at nu var tiden måske igen moden til kvoteflygtninge. Mette Frederiksen sagde, at nok skulle udlændingepolitikken være stram, men den behøvede ikke at være tosset."
En historisk mulighed
Det holdningsskred vil Morten Østergaard udnytte til at sætte en ny kurs i udlændingepolitikken. Det skal være slut med det, han med reference til eksempelvis smykke-, håndtryks- og burkaloven kalder symbolpolitik.
Der skal omvendt føres en politik, der er baseret på "sund fornuft":
"I stedet for den tiltagende systematiske diskrimination, som har ligget i integrationspolitikken over årene, skal vi have en meget mere liberal integrationspolitik, hvor der stilles mange flere krav og forventninger, men også lægges muligheder i hænderne på den enkelte," siger han og fortsætter:
"Vi har en historisk mulighed for at finde en fælles vej frem på det område, der har kløvet os midt over i to årtier. Vi skal udbrede tilliden til, at man ikke behøver de små symbolske ting fra smykkeloven og Lindholm til tolkegebyret i sundhedsvæsenet for at få integrationen til at virke."
"Symbolpolitikken" står ikke først for
Skal de her "symbolpolitiske" tiltag så tilbagerulles?
"Jeg vil gerne afskaffe burkaloven og håndtryksloven. Men når jeg skal forhandle med Socialdemokratiet igen, vil jeg være mere optaget af noget, der har større realpolitisk betydning. Smykkeloven er et gigantisk symbolpolitisk stykke lovgivning, der bragte vanære over Danmark langt uden for vores egne grænser. Men den er jo ikke blevet brugt. Og skaden er ligesom sket," siger han.
Spørger man Morten Østergaard, hvilke udlændingelempelser han i stedet vil tage med til bordet i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov, er ønskelisten lang:
Han vil afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, ophæve bankgarantien for par med udenlandske ægtefæller, åbne integrationsgrunduddannelsen for flere grupper og lade uddannelse tælle med på lige fod med arbejde, når udlændinge søger om permanent opholdstilladelse.
Hver især tiltag, der vil føre Danmark et skridt tættere på Morten Østergaards udlændingepolitiske end game.
"Jeg vil skabe et åbent fællesskab i Danmark, som man kan blive en ligeværdig del af gennem sit engagement i uddannelse og arbejde, også selvom man er kommet hertil som voksen. Man skal have magten i sine egne hænder. Det er et samfund, som kan og vil integrere dem, der kommer hertil."
Radikale Venstre holder landsmøde i Nyborg lørdag og søndag.
Eksrådgiver afslører: Løkke tilbød at gøre Vestager til statsminister i 2011
Thulesen Dahl går bodsgang i Herning: Lover mere magt til baglandet
