Mogens Jensen har fundet sin særlige rådgiver

SPIN: Andreas Gylling Æbelø bliver ny særlig rådgiver for handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i en fond og har tidligere arbejdet for Mogens Jensen.

Andreas Gylling Æbelø bliver særlig rådgiver for handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der har siddet på posten siden 3. februar 2014 efter regeringsrokaden.

Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Det Obelske Familiefond. Fonden er en erhvervsdrivende fond, der støtter inden for blandt andet uddannelse og forskning, sociale formål og sundhed samt kunst og kultur.

Andreas har også været kommunikationsrådgiver i kommunikationsbureauet Advice A/S, hvor han har arbejdet med strategisk kommunikation og løst branding- og kampagneopgaver for blandt andre Mogens Jensen.

Han har også en fortid hos Socialdemokraterne som politisk assistent for Mogens Jensen.

Desuden har han siddet i hovedbestyrelsen i Røde Kors siden 2010 og er kandidat i retorik og sociologi fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Fokus: For svært at stille op til Parlamentet Fokus: For svært at stille op til Parlamentet Næste artikel Reform af bilafgifterne er nærmest umulig Reform af bilafgifterne er nærmest umulig