Gruppeformand overtager alle Jeppe Søes poster i Moderaterne

Jeppe Søes exit betyder, at hans ordførerskaber og hans plads i Folketingets ledelse overtages af Henrik Frandsen.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, overtager Jeppe Søes plads i Folketingets Præsidium og alle hans ordførerskaber.

Det fremgår af Folketingets hjemmeside, skriver Ekstra Bladet. 

Ændringerne sker, efter at Jeppe Søes tidligere på ugen meldte sig ud af Moderaterne. Et parti, han har været en del af fra start.

Oven på skiftet er Henrik Frandsen nu Moderaternes ordfører på 11 områder og medlem af seks udvalg. Ifølge Ekstra Bladet er det dog uvist, om Henrik Frandsens nye ordførerskaber og poster er permanente, eller om der er tale om en overgangsordning for partiet.

Sikkert er det dog, at pladsen i Folketingets Præsidium kun er på lånt tid.

{{toplink}}

Jeppe Søe er den seneste af flere folkevalgte, der har meldt sig ud af Moderaterne siden det seneste folketingsvalg. Med hans exit, er Moderaterne nu nede på 13 mandater i Folketinget. 

Når Folketinget åbner i oktober, går pladsen i præsidiet derfor til Liberal Alliance, da partiet nu har flere mandater i Folketinget end Moderaterne.

Jeppe Søe forlod Moderaterne i kølvandet på sagen om mobning og krænkende adfærd i partiets sekretariat, som B.T. har afdækket. Han er nu en del af de i alt seks løsgængere i Folketinget, der også består af de tidligere partifæller Jon Stephensen og Mike Fonseca.

{{toplink}}

Forrige artikel Pia Kjærsgaard er ny idrætsordfører Pia Kjærsgaard er ny idrætsordfører Næste artikel Kirkeministeren går på fædreorlov Kirkeministeren går på fædreorlov