Mitt Romney fandt sig selv – Obama skal reboote

ANALYSE: En vundet debat gør ingen sommer, men den republikanske kampagne dirrer af forventning og optimisme efter onsdagens debat, lige som pengene strømmer ind i Romneys pengekasse. Situationen er omvendt i Team Obama, som har smøget ærmerne op og indstillet sig på et længere og sejere træk end demokraterne havde regnet med.

WASHINGTON DC - Hvad var det lige, der skete onsdag aften?

Det spurgte 67 millioner amerikanske tv-seere sig selv om, sammen med et ocean af eksperter, kommentatorer, journalister og bloggere efter at den første direkte debat mellem præsident Barack Obama og dennes udfordrer Mitt Romney endte med en klar sejr til sidstnævnte, der var udråbt til under-dog, og en historisk ydmygelse af favoritten Obama, der aldrig i sin tid som præsident er vågnet op til dårligere bedømmelser af sit lands medier.

Et uengageret æggehovede
Dommen var entydig og hård. Præsidenten blev kaldt et uengageret "æggehovede", sur og fraværende, lige som de gamle referencer til hans tidligere job som professor blev hentet frem af skuffen igen.

Det skortede heller ikke på "hvad-sagde-jeg" analyser fra politiske kommentatorer, der før debatten havde advaret Obama mod at begå den klassiske dødssynd for siddende præsidenter: at føle sig overlegen og lidt for god til at spilde tid på sin inferiøre modstander.

Vælgerne hader politikere, der lader som om kampen er afgjort på forhånd, men det var præcis sådan, Obama opførte sig. Mitt Romney scorede derimod tårnhøjt på sin stil. Han virkede veloplagt "Hvor er det sjovt, det her" udstødte han sågar ti minutter henne i debatten, mens præsidenten så ud som om han hellere ville være alle andre steder end i Denver, Colorado, hvor debatten fandt sted.

Statsmanden burde være blevet hjemme
Det hjalp også den republikanske kandidat enormt, at Team Obama tilsyneladende havde lagt sig fast på en strategi, hvor præsidenten skulle fremstå som en statsmand, højt hævet over personangreb. Men effekten af denne ædle gestus blev, at Romney fik frit spil, dels til at angribe præsidenten for dennes politikker og (især) for manglende resultater, mens de demokratiske vælgere forgæves ventede på en offensiv fra præsidenten om f.eks. Romneys udsagn om de 47 procent af vælgerne, han regner for ofre og tabere, der ikke kan vindes for den konservative sag, eller kritik af Romneys fortid i finanshuset, Bain Capital.

Men det lød der ikke et ord om, og i stedet for blev vælgerne udsat for lange og dybest set svært forståelige debatter, hvor det føg med henvisninger til udvalg, som den almindelige vælger ikke aner, hvad er. Såsom "Bowles-Simpson", der var et tværpolitisk udvalg, der skulle foreslå veje ud af den amerikanske gældsættelse, men hvis rapport blev lagt i skuffen umiddelbart efter den udkom - og "Dodd-Frank" der er øgenavnet for den nyeste reform af den finansielle sektors regulering.

Den eneste effekt, disse udvekslinger formentlig havde, var at bidrage til indtrykket af, at begge kandidater tilhører en fjern elite, der ikke evner at føre en debat, som almindelige mennesker kan forholde sig til, endsige forstå.

Engageret og folkelig Romney
Dagen efter debatten var der bred enighed om, at det ikke udelukkende var politikken, men kropssproget og mimikken, som Obama fejlede på. Om end det også lykkedes for Romney at holde fokus på dennes stærkeste felt: Obamas manglende resultater, når det gælder vækst og jobskabelse; og om end de fleste analytikere var enige om, at Romney for en gangs skyld smed nogle mere konkrete politikker på bordet - flere blev dog bagefter af fakta-tjekkere beskyldt for at være et betragteligt stykke fra sandheden.

Ikke desto mindre stod spørgsmålet om engagement og folkelighed tilbage. Det lykkedes nemlig for Romney på bare 90 minutter at genopfinde sig selv - eller måske, som hans kampagne hævdede - endelig at "finde sin stemme": Som den hæderlige, rimelige, ordentlige og hårdtarbejdende repræsentant for hr. Jensen, det som amerikanerne ofte kalder "the average Joe". Hvilket fra nu af og til den næste debat 16. oktober vil blive fintunet og opdyrket af de konservative fodsoldater, som havde svært ved at få armene ned af glæde torsdag.

Lettelsen var betydelig og ifølge de økonomiansvarlige væltede det efterfølgende ind med donationer til den i forvejen ganske velpolstrede republikanske kampagne.

Er Obama træt af sit job?
Hvorimod det mislykkedes for præsidenten at fremstå som en værdig statsmand, der blot har brug for mere tid til at redde landet ud af krisen. Og det var ikke fordi Obama kludrede i nogle fakta eller fremlagde politikker, der var opsigtsvækkende, usammenhængende eller specielt upopulære.

Det var mere fordi han, som kommentator Alex Pareene formulerede det på det venstreorienterede website Salon i går, "ikke virkede som om, han har lyst til at være præsident længere." Det hjalp ikke specielt, at Pareene der er venligt stemt over for Obama, tilføjede, at "man jo sådan set ikke kan bebrejde ham det. Alle ved, det job sucks."

En anden analytiker, Garance Franke-Ruta fra Atlantic.com var inde på det samme: "Barack Obama bliver aldrig den samme mand igen. Hvem han end var i 2000 eller 2004, så får vi aldrig den kamplystne, legende entusiast med den svajende gang tilbage." Franke-Ruta går skridtet videre og siger, at det ikke kun var Obamas optræden under debatten, der virker "teknisk kompetent men underlig blodfattig." Det er hele præsidentens kampagne, der efterlader det indtryk, mener hun.

Grunden til blodtabet kan være opgavens krævende karakter, mener Franke-Ruta. Det er ikke en underdrivelse, at jobbet som USA's præsident kaldes verdens hårdeste: "To krige, kampen mod al-Qaeda, den værste økonomiske krise siden Den Store Depression og endeløse kampe med republikanerne i Washington, og læg dertil de fraktionsopgør og infighting, der har været med hans eget parti," skriver Franke-Ruta og tilføjer, at det næppe var fordi, Obama var dårligt forberedt eller ikke kunne stoffet, at han tabte, men fordi taktikken med ikke at gå i kødet på Romney simpelt hen var ilde anbragt og forkert."

"Til at tude over"
Meget tyder på, at Franke-Ruta har ret. Overtegnede talte med flere Obama-tilhængere i staterne Virginia og Maryland torsdag, som alle gav udtryk for det samme: "Jeg sad og ventede og ventede. Helt ude på lænestolen. Jeg havde regnet med, at my guy, præsidenten, ville give Romney tørt på en gang for alle, at han ville udslette ham, udstille hulheden i alle hans tomme løfter. Men hvad blev det til? Ingenting. Jeg kan godt sige dig, jeg er så skuffet, at jeg var tæt på at tude bagefter," lød det fra Sami Kassim, der dog alligevel vil stemme på Obama. Kassim, som arbejder i Verdensbanken i Washington DC, hvor han står for rengøring og service, siger, at han ikke bliver rokket i troen på præsidenten, bare fordi denne har en dårlig dag. "Men jeg tror da nok, at andre kan blive det. Så det var dårligt, det var det."

David Axelrod, Obamas seniorrådgiver, svarede torsdag på den del af kritikken, som handlede om, at præsidenten ikke havde angrebet Romney for udtalelserne om de 47 procent og hans fortid i Bain. "Vi mener ikke, at vælgerne er interesserede i at høre de to kandidater hælde fornærmelser i hovedet på hinanden," lød det fra Axelrod, der også sagde, at "det godt kan være, at Romney kan vinde en Oscar for sin optræden onsdag aften, men han vinder ikke præsidentvalget."

Vil det rykke valget?
Om det stemmer, får vi som bekendt at se. Med hensyn til effekten af debatten kom CNN ud med en række tal lige efter, der byggede på en stor meningsmåling foretaget umiddelbart efter og udelukkende med registrerede vælgere. Romney havde vundet stort i alle kategorier, selv (om end knebent 46 mod 45) på spørgsmålet om, hvem, der fremstod mest sympatisk, hvilket er første gang i al den tid, der to mænd er blevet målt op imod hinanden. Men lige præcis på spørgsmålet om, hvorvidt debatten vil få vælgerne til at skifte hest på valgdagen, var der dog håb at hente for præsidenten.

47 procent tilkendegav, at debatten ikke ville få dem til at skifte mening, mens 18 procent sagde at det kunne rykke deres standpunkt. Strategien for præsidenten bliver dermed enkel og klar: Han skal op på hesten igen og naturligvis slå en helt anden og mere aggressiv stil an i de to kommende debatter, hvor han især i den om udenrigspolitik har en naturlig fordel idet han har stået i spidsen for tre særdeles populære initiativer: Afslutningen af krigen i Irak, tilbagetrækningen af tropper fra Afghanistan samt mordet på Osama bin-Laden. Det kan Romney ikke stille noget om imod.

Derudover skal Obama hurtigst muligt lægge afstand til debatten og få den formindsket i betydning for sin egen base. Det startede han med allerede dagen efter, hvor han under et vælgermøde i Denver, forsøgte sig med humor: "Jeg mødte den her energiske fyr ved debatten i går. De sagde, det var Mitt Romney, men det kan ikke passe. For den virkelige Mitt Romney, ham jeg kender, har rendt rundt i hele landet i et år og lovet skattelettelser til 5 billioner dollar til de rigeste. Men det vidste ham, jeg mødte i går, ikke noget om. Og den Romney jeg kender, mener, at vi ikke har brug for flere lærere i hver klasse, men ham fra i går elskede lærerne, han kunne ikke få nok af dem," lød det fra præsidenten, der afholdt sig fra direkte at gøre grin med sin egen svage optræden, men i stedet på relativ elegant vis fik decimeret Romney og udstillet ham som uærlig.

Næste stop: vicepræsidentdebatten
I næste uge er det de to vicepræsidentkandidater, der tørner sammen. Joe Biden mod Paul Ryan. Forskellen kunne ikke være større: Ryan er den bogholderagtige talnørd og enhver svigermors drøm om en konservativ spejderdreng. Biden er middelklassens Joe, den slagfærdige og frække veteran, der ikke er bange for at skyde lavt og som har ry for altid at fortale sig. Det gør han nu næppe på torsdag, hvor debatten finder sted, men inden de to mødes, vil det stå klart, om den første præsidentielle debat får nogen større effekt på meningsmålingerne.

Det kan ikke vides med sikkerhed før i starten af den kommende uge, men en lynmåling foretaget af Reuters fredag viser, at Romney har reduceret Obamas forspring en anelse, fra fem til tre procentpoints. Næste store chance for begge kandidater er om knap to uger - tirsdag 16. oktober - når præsidentdebat nummer to løber af stabelen i New York. Her vil Romney formentlig forsøge at fortsætte sin succesrige stil, mens man stort set med garanti kan regne med, at vi får radikal anderledes version af præsident Obama på banen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

Forrige artikel Djøf forkaster Vallensbæk-rapport Næste artikel Lidegaard vil udvide solcelleordning Lidegaard vil udvide solcelleordning