Ministerier skærper tilsyn med forsyningsselskaber efter sager om magtfordrejning

Sig undskyld for at kalde os ”løgnere, skampletter og tumper”, ellers kan du godt opgive dine anmodninger om aktindsigt.

Med denne farverige formulering satte bestyrelsen i Guldborgsund Forsyning i maj 2017 en stopper for behandlingen af aktindsigtssager fra én bestemt person – tidligere folketingsmedlem og konservativ borgmester i Hørsholm Uffe Thorndahl.

Til gengæld startede et årelangt tovtrækkeri mellem forsyningsselskabet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. I afgørelse efter afgørelse påpegede nævnet, at der var tale om en ulovlig praksis, uden Guldborgsund Forsyning dog af den grund sadlede om.

Onsdag satte Folketingets Ombudsmand og Erhvervsministeriet et i hvert fald foreløbigt punktum for det forløb, der sammen med andre sager har vist, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har meget lidt at stille op, hvis kommunalt ejede forsyningsselskaber ikke efterlever nævnets afgørelser.

”Reglerne om aktindsigt skal naturligvis overholdes af ethvert organ, der omfattes af aktindsigtsreglerne. Det er derfor godt, at der nu er fokus på, at forsyningsselskaberne samarbejder med nævnet, så dette kan sikres,” siger ombudsmand Niels Fenger i en kommentar.

Det er ikke kun Guldborgsund Forsyning, som har voldt Miljø- og Fødevareklagenævnet problemer.

Magtfordrejning stod på i årevis

Klager over afslag fra forsyningsselskaber fylder i det hele taget meget blandt nævnets aktindsigtssager.

I en redegørelse til Ombudsmanden forklarer Miljø- og Fødevareklagenævnet om problemer med både at få oversendt dokumenter fra forsyningsselskaber og problemer med, at nævnets afgørelser ignoreres.

Konkret peger nævnet på eksempler, hvor Vordingborg Forsyning og Guldborgsund Forsyning ikke har villet oversende dokumenter, som skulle bruges i nævnets sagsbehandling.

Når det kommer til manglende vilje til at efterleve klageafgørelserne, er det Guldborgsund Forsyning, nævnet fremhæver.

Selskabets vrangvilje mod at rette ind skal se i lyset af, at klagenævnet tog en af de tunge juridiske termer i brug allerede i to afgørelser fra 2018.

”Det er nævnets opfattelse, at forsyningsselskabet i disse situationer har udøvet magtfordrejning,” lyder det i udredningen.

Ifølge ombudsmand Niels Fenger hører det til sjældenhederne, at en offentlig instans ikke retter ind efter en afgørelse truffet af en klagemyndighed.

”Det har den klare undtagelses karakter, at man ikke retter sig efter en overordnet myndighed. Det er virkelig sjældent,” siger han til Altinget.

Tvivlsomt tilsyn med forsyningsselskaber

Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet er det et grundlæggende problem, at nævnet ikke har mulighed for at håndhæve afgørelser om aktindsigt.

”Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at det kan udgøre et problem, at der ikke føres tilsyn med forsyningsselskaber, som er 100 pct. kommunalt ejede, men som er etableret på et privatretlig grundlag, og derfor ikke omfattet af Ankestyrelsens almindelige tilsyn,” skriver nævnet i sin redegørelse til Ombudsmanden.

For at undgå lignende situationer fremover har Erhvervsministeriet derfor nu fastlagt en ny proces for, hvad Miljø- og Fødevareklagenævnet skal gøre, hvis ikke en afgørelse efterleves.

Sker det, skal nævnet rette henvendelse til det rette ministerium, som så vil tage kontakt til forsyningsselskabets ejerkommune(r). Kommunerne har en ”ulovbestemt tilsynspligt”, som det formuleres i et brev fra Erhvervsministeriet til Ombudsmanden.

Denne juridiske udlægning af ministeriernes og kommunernes tilsynspligt har Ombudsmanden dog ikke taget konkret stilling til.

Men skal man for alvor have styr på problemerne omkring aktindsigt, skal der mere til. Det vurderer Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

”Vi har nogle meget svage klagesystemer, når det kommer til aktindsigt. Der er brug for, at man samler de  forskellige klagesystemer i ét klageorgan, der ikke bare kan kræve dokumenter udleveret og træffe endelige afgørelser, men som også kan sætte sit krav igennem med eksempelvis tvangsbøder,” siger Oluf Jørgensen.

Ekspert efterlyser ’offentlighedsklagenævn’

Et sådant centralt ’offentlighedsklagenævn’ vil ifølge ham ikke bare forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, men også gøre den mere ensartet og mindre omkostningstung. Til gavn for både myndigheder og borgere.

Om tvangsbøder eller andre sanktioner havde fået Guldborgsund Forsyning til at følge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser noget tidligere, vil selskabets bestyrelsesformand Ole Bronné Sørensen ikke gå nærmere ind i.

”Det er jo lidt hypotetisk. Det ved jeg ikke. Havde man fra myndighedernes side ment, at det er nødvendigt med en sanktion, så kunne man jo have lovgivning omkring det. Og så havde vi jo sat os ned og taget stilling til det,” siger Ole Bronné Sørensen.

Ifølge ham var det tonen i og omkring de anmodninger om aktindsigt, som Uffe Thorndahl var medafsender på sammen med en gruppe lokale borgere, der fik forsyningsselskabets bestyrelse til at sige fra og stoppe behandlingen af sagerne.

Og så har der med formandens ord været en efterfølgende ”disput” med Miljø- og Fødevareklagenævnet om balancen mellem hensynet til lovgivningen for henholdsvis private virksomheder og offentlige myndigheder.

”Det har vi arbejdet os omkring, og efterhånden begyndte vi at få nogle svar, som vi kunne bruge til noget. Og med dem i hånden har vi sagt, ok så kan vi godt give en højere grad af aktindsigt, fordi vi nu har myndighedernes ord for, at vi godt kan gøre det,” siger Ole Bronné Sørensen.

Forsyningsformand: Nævnet bør ikke bruge den slags ord

Det var beslutningen om helt at undlade at behandle aktindsigtssager, der ifølge Miljø- og Fødevareankenævnets indebar magtfordrejning. Selv om nævnet gjorde opmærksom på det i 2018, ændrede Guldborgsund Forsyning først praksis i juni 2020.

Kan du stå på mål for, at I nåede til et sted, hvor I får et stempel for, at I begår egentlig magtfordrejning i jeres sagsbehandling og så alligevel ikke retter ind?

”Nu synes jeg ikke, at det bekommer nogen som helst at kalde os for nogen, der udøver magtfordrejning. Det synes jeg ikke, at noget nævn bør gøre. De ord bør de ikke sige. Slet ikke når man er et nævn, som har magten. Det skal man passe lidt på med.”

Hvorfor det, ’magtfordrejning’ er jo et almindeligt anerkendt juridisk begreb?

”Det må de gerne prøve at definere – og hvem siger, at det er et juridisk begreb. Så nej, det er jeg ikke tilfreds med, at de udtaler det på den måde. Men det er så det, de gør. Og vi erkender selvfølgelig, at det er dem, der bestemmer og så retter vi ind. Og det har vi gjort.”

Men det tog jeg alligevel flere år at nå dertil?

”Ja, det tog lidt lang tid. Det skulle prøves af. Det er jo nogle myndigheder, som har brug for at sætte sig ned og have noget tid til at tænke over sagerne. Og det er fair nok.”

”Vi har forsøgt at skærme lidt omkring vores medarbejdere, for det var grove anklagere. Der var mange grove anklagere, synes vi. Men den slags må vi så bare finde os i.”

Thorndahl: ‘Tumper’ og ‘skampletter’ er de rette ord

Uffe Thorndahl står bag en lang række aktindsigter og klagesager til både Guldborgsund Forsyning og Vordingborg Forsyning. Og spørger man ham, har hans tone og sprogbrug været helt på sin plads.

At bruge ord som ’tumper’ og ’skampletter’ er ifølge ham blot at kalde en spade for en spade.

”Det er fuldstændig retvisende for, hvad der rent faktisk foregår. Hvis man til gengæld laver et ordentlig stykke arbejde og overholder lovgivningen, så roser jeg også gerne det i et læserbrev,” siger Uffe Thorndahl.

Ifølge ham er hele sagens forløb lige fra de første klagesager til Miljø- og Fødevareankenævnet i 2017 til den aktuelle håndtering af Ombudsmanden og Erhvervsministeriets et udtryk for, hvor svagt tilsynet med ikke mindst forsyningssektoren er blevet.

”Det her handler grundlæggende om, at der er så lidt styr på det her område, at der er opstået en kultur, hvor man bare gør tingene, som man vil, uden at der er nogen reel kontrol. Og at det slet ikke har nogen konsekvenser, hvis de overtræder lovgivningen. Og det er et problem for samfundet,” siger han.

kim@altinget.dk