Mindeord: Günter Grass (87)

Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, skriver mindeord om den tyske forfatter og Nobelprismodtager, Günter Grass. Han døde mandag i en alder af 87 år.

Jeg modtog med stor bestyrtelse og sorg nyheden om Günter Grass’ død. Hans død efterlader et tomrum, der ikke bliver til at fylde. 

Med Günter Grass’ død har vi mistet en fremragende historiefortæller, der som ingen anden har præget den tyske efterkrigs- og genforeningslitteratur, og som for den indsats er beundret over hele verden. 

Hans bøger og digte vil ikke blive glemt.

Günter Grass var også en forfatter, der blandede sig med sine værker og gjorde mange ubekvemme ved at holde et spejl op foran offentligheden.

Han var en intellektuel mand, der stak sin finger i et åbent sår og startede debatter, som han siden fortsatte med at præge. Det har jeg, som så mange andre, beundret.

Hans engagement og den rolle, han påtog sig i forsoningen med vores østeuropæiske naboer, var forbilledlig – han var den intellektuelle gallionsfigur for forsoningspolitikken.

Med Günter Grass er en ven gået bort, hvis klogskab, nysgerrighed og passionerede lederskab i kampen mod uretfærdighed altid vil stå som et forbillede for mig.

Mine samtaler med ham var altid lærerige og en sand berigelse.

Mine tanker er med Günter Grass’ familie og venner, som jeg ønsker styrke i denne svære tid.

Forrige artikel Dødsfald: Forfatter og Nobelprismodtager Günter Grass (87) Næste artikel Ny økonomichef i Syddjurs Kommune