Mette Frederiksen får ny særlig rådgiver

NAVNE: Den nytiltrådte justitsminister Mette Frederiksen (S) henter Michael Johnson ind som ny særlig rådgiver. Han kommer fra en stilling som politisk konsulent i DI.

Justitsminister Mette Frederiksen har fået ny særlig rådgiver. 

Det skriver netavisen PioPio.

Frederiksens nye særlige rådgiver bliver Michael Johnson. Han afløser hendes tidligere særlige rådgiver Karen Thure, som har fået nyt job i Dansk Energi. 

Michael Johnson kommer fra en stilling som politisk konsulent i DI. Her har han blandt andet arbejdet med erhvervsuddannelsespolitik, skriver PioPio. 

Mette Frederiksen beholder sin anden særlige rådgiver, Martin Rossen, som hun tog med sig fra Beskæftigelsesministeriet. Hun har mulighed for to særlige rådgivere, da hun sidder i regeringens Koordinationsudvalg. 

Forrige artikel Tal-vridernes kamp i medierne Tal-vridernes kamp i medierne Næste artikel Asylstramninger rammer primært børn under 12 år Asylstramninger rammer primært børn under 12 år