Menneskerettighedsinstitut: Skolebørns retssikkerhed halter
DEBAT: Det står skidt til med retssikkerheden for skoleelever, siger Institut for Menneskerettigheders Maria Ventegodt Liisberg. Det skyldes dårlig kvalitet af skolernes afgørelser, begrænset klageadgang og et manglende forbud mod diskrimination på grund af handicap, lyder det.
Af Maria Ventegodt Liisberg
Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder
Det sker i dag, at skoler træffer indgribende beslutninger om tvangsoverflytninger af børn og om faglig støtte til børn, uden at skolerne hører barn eller forældre eller begrunder beslutningerne. Der er også meget begrænsede muligheder for at klage over beslutninger truffet af den enkelte skole. Og i de sjældne tilfælde, hvor der sker diskrimination på grund af handicap, kan man heller ikke klage til Ligebehandlingsnævnet.
Elever bliver ikke hørt
Partshøring, begrundelse og vejledning om klagemuligheder er helt afgørende for at sikre god kvalitet i afgørelser fra det offentlige. Det følger af forvaltningsloven, at offentlige myndigheder er forpligtede til at overholde disse krav, når de træffer såkaldte afgørelser, som angår en enkelt borger.
Men desværre viser årsberetningerne for 2015 fra både Folketingets Ombudsmand og Klagenævnet for Specialundervisning, at skolerne har alvorlige problemer med at overholde forvaltningsloven. Skolerne er formentlig ikke rigtig klar over, hvornår de træffer forvaltningsretlige afgørelser, eller hvad de så skal gøre ved det.
Særligt slemt står det til med privatskoler, som ikke er direkte omfattet af forvaltningsloven, men alligevel bør overholde principperne. Klagenævnet for Specialundervisning oplever endda, at problemet med dårlig kvalitet i afgørelser om specialundervisning er blevet værre. I de ca. 300 sager, som nævnet behandlede i 2015, var der såkaldte formelle fejl i næsten 80 procent af klagerne, mens det i 2013 ”kun” var tilfældet i 70 procent af sagerne.
Almindelig klageadgang afskaffet
Der er også meget begrænsede klagemuligheder for børn og deres forældre, når det kommer til skolernes afgørelser om børnenes skolegang.
Siden 2009 er den almindelige klageadgang til kommuner over afgørelser truffet på den enkelte skole afskaffet. Udgangspunktet er nu, at der ikke kan klages over afgørelser vedrørende barnets faglige udbytte og sociale trivsel. Kun hvis beslutningen handler om vidtgående specialundervisning, kan man klage til kommunen og Klagenævnet for Specialundervisning.
Hvis skolens beslutning handler om for eksempel bortvisning på grund af vold, almindelig faglig støtte eller deltagelse i klasseudflugt, kan barnet og dets forældre ikke klage til kommunen eller en statslig klagemyndighed. Skoleområdet står her i grel kontrast til det sociale område, hvor man kan klage over kommunale afgørelser til Ankestyrelsen.
Fuldt lovligt at diskriminere elever med handicap
På skoleområdet er det forbudt at diskriminere på grund af køn eller etnicitet, men det er ikke forbudt at diskriminere på grund af handicap.
Forbuddet mod diskrimination på grund af handicap gælder kun på arbejdsmarkedet og de uddannelser, som giver adgang til arbejdsmarkedet som for eksempel universiteterne. Det betyder, at der ikke er nogen klagemuligheder for børn og forældre, som mener, at de for eksempel er blevet urimeligt afvist fra en privatskole på grund af handicap eller ikke får lov til at komme med på klasseudflugt, fordi overnatning finder sted på et hotel, som ikke er handicaptilgængeligt.
Det står altså skidt til med retssikkerheden for elever i skolerne. Kombinationen af dårlig kvalitet af skolernes afgørelser og meget begrænset klageadgang, er bekymrende. Når der oven i købet heller ikke findes et forbud mod diskrimination på grund af handicap, så lider retssikkerheden. Især i disse år, hvor skolen er under stort pres for at gennemføre både skolereform og inklusion af børn med handicap, er der risiko for, at de svageste børn kommer i klemme. Det bør vi som samfund sikre os bedre imod.
Klimarådet: Husk det lange perspektiv
Loft: Hvad blev der af SKAT's kontrolstrategi?
