Medie: Troels Lund Poulsen indkalder til møde om Mette Frederiksens sms’er

Alle partiledere er indkaldt til møde om sms-sag af den fungerende forsvarsminister. Det finder sted mandag aften.

Når klokken slår 20.00 mandag aften, mødes alle Folketingets partiledere til en briefing om sagen om Mette Frederiksens (S) sms’er, der har fået nyt liv den seneste uge. Det skriver B.T.

Det er fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der har indkaldt til mødet. Ifølge B.T., der har set invitationen, vil Troels Lund Poulsen sammen med chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste give status på sagen.

Sagaen om de forsvundne beskeder har fået nyt liv, efter at B.T. har kunnet afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste aldrig blev anmodet om at genskabe statsministerens slettede sms’er.

Der har ellers været stor palaver omkring beskederne, der er blevet sendt mellem Mette Frederiksen og blandt andet Barbara Bertelsen i november 2020, da beslutningen om at aflive alle danske mink blev taget.

Der var nemlig ikke lovhjemmel til beslutningen, og derfor kan beskederne måske kaste lys over, hvorvidt statsministeren var bevidst om den manglende lovhjemmel.

Invitationen er også sendt til Forsvarsudvalget, Granskningsudvalget og Retsudvalget. {{toplink}}

Forrige artikel Marie Bjerre: Man skal kunne klage, hvis kunstig intelligens behandler en uretfærdigt Marie Bjerre: Man skal kunne klage, hvis kunstig intelligens behandler en uretfærdigt Næste artikel FOA-formand: Lønrapport giver gode kort på hånden for at sikre sosu’er et lønløft FOA-formand: Lønrapport giver gode kort på hånden for at sikre sosu’er et lønløft