May vil have noget fra EU, som EU ikke kan give
ANALYSE: Hvad det ”noget” mere præcist er, blafrer stadig i det uvisse. Derfor er det helt forventeligt, at EU-siden giver hende en kold skulder.
BRUXELLES: Theresa May er blevet sendt i byen med en besked til Bruxelles fra det britiske parlament.
Et flertal i Underhuset vil have genåbnet den 585 sider lange skilsmisseaftale og ændret i det forkætrede såkaldte ”backstop”, der skal holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben også efter Brexit-dag, hvis ikke der kan landes en aftale mellem de to parter, der gør kontroller overflødige.
Hvad de vil have ændret, står mere uklart.
De beder om ”alternative foranstaltninger”, men uden at komme ind på, præcis hvad de er.
Det er med meget stor sandsynlighed helt med vilje. For det flertal, der tirsdag aften stemte for at sende den aftale, Mays regering selv har indgået efter 18 måneders opslidende forhandlinger, retur til afsenderen, har ikke selv noget bud på, hvad der kunne stilles i stedet for. I hvert fald ikke et bud, de kan blive enige om indbyrdes.
Gamle travere
Hvad der spekuleres i, at hun vil bede om, er gamle travere, som er efterprøvet til hudløshed i de lange skilsmisseforhandlinger i efteråret, og som er blevet hældt eftertrykkeligt ned ad brættet af EU-siden.
Det gælder en tidsbegrænsning på backstoppet eller en slags nødbremse til nødbremsen, som gør det muligt for briterne at trække sig fra aftalen på et senere tidspunkt, hvis de beslutter sig for det.
Det er der to overvejende grunde til, at EU ikke kan leve i.
Den første er, at backstoppet – upopulært som det er – jo er en forsikringspolice, som kun skal træde i kraft, hvis uheldet er ude, og EU og briterne i deres kommende forhandlinger om et nyt partnerskab post-Brexit ikke kan finde en anden måde at komme uden om fysisk infrastruktur mellem Irland og Nordirland på.
Sådan en police er ikke meget værd den dag, den løber ud. Den risiko kan EU-siden ikke leve med at have hængende over hovedet. Især ikke i et forhandlingsklima, hvor der – med en EU-diplomats ord – er en fornemmelse af, at der er en del på Theresa Mays EU-skeptiske bagsmæk, der er så ligeglade med konsekvenserne på den irske ø, at de ”ikke bare gerne vil opsige deres forsikringsordning, fordi de ikke længere vil have den. Det er, for at man kan brænde bygningen ned efterfølgende”.
Aldrig nok
Den anden bekymring er, om det overhovedet er nok. Selv hvis hun kom tilbage til London med milde gaver fra EU, så sidder hun stadig så svagt politisk, at der ingen garanti er for, at hun får omvendt nok af de 230 nej-sigere, der udgjorde forskellen mellem de to sider, da hun satte skilsmisseaftalen til afstemning første gang.
De 317 parlamentarikere mod 301, som tirsdag aften udbad sig ”alternative foranstaltninger”, er der ingen, der tør binde an med i det lange løb.
Her er det også værd at tage med, at mange af de ”alternative foranstaltninger”, der hidtil er blevet talt om for at fjerne behovet for at kontrollere EU’s kommende ydre grænse i Nordirland, enten ikke er opfundet eller ikke virker.
Styrer mod no deal
EU’s chefforhandler, Michel Barniers, højrehånd, Sabine Weyand, forklarede mandag i Bruxelles i en sjælden offentlig optræden ved en debat hos tænketanken European Policy Centre, at Kommissionen har ”set på alle grænser på denne jord” uden at finde et andet eksempel, der ville komme uden om de tjek og kontroller, der påkræves i EU’s indre marked og toldunion.
”Vi har ikke fundet dem, og de britiske forhandlere har ikke været i stand til at forklare, hvad de er. Og det er ikke nogen kritik. For de eksisterer ikke,” sagde hun.
Den dystopiske udlægning fra direktøren ved European Policy Centre, Fabian Zuleeg, der styrede mandagens debat, var, at vi derfor nu styrer stadig tættere på no deal.
”De vil komme til Bruxelles og bede om noget, EU ikke kan give hende – og så skyde skylden på EU,” sagde Fabian Zuleeg.
Og vi er 58 dage fra Brexit.
Sådan fandt regeringen 4,5 milliarder ekstra til Forsvaret
Borgerforslag om ny klimalov skal behandles i Folketinget
