Marie Bjerre går markant frem i ny popularitetsmåling

Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) er på kort tid blevet markant mere kendt og populær i befolkningen. Det viser en ny måling fra Epinion lavet efter tumultarisk forløb, hvor hun først blev fyret og to uger senere genindsat på ministerholdet.

På kort tid har betydeligt flere danskere fået øjnene op for digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V).

Efter et forløb, hvor hun først blev fyret som minister og to uger senere genindsat på posten, er hun både blevet mere kendt og mere populær blandt danskerne. 

Det viser en ny måling lavet af Epinion for Altinget og DR.

Marie Bjerre deler ifølge målingen nu andenpladsen som regeringens mest populære profil med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

De bliver kun overgået af miljøminister Magnus Heunicke (S), som topper listen.

Rangeringen er lavet ved at beregne forskellen på, hvor mange vælgere der opfatter ministrene henholdsvis positivt og negativt.

I den seneste måling fra november lå Marie Bjerre som nummer ni på popularitetsbarometeret. Her svarede seks procent, at de var positivt stemte overfor hende, mens ti procent var negativt stemte.

Dengang var Marie Bjerre ifølge Epinions måling også blandt Christiansborgs allermindst kendte profiler. 68 procent af de adspurgte svarede her, at de ikke vidste, hvem hun var.

Nu er andelen af danskere uden kendskab til hende dykket til 40 procent.

Den stigende popularitet synes da også at være særligt drevet af den gruppe, som først nu har fået kendskab til digitaliserings- og ligestillingsministeren, viser tallene.

Dyk ned i målingen af samtlige ministres popularitet her.

{{toplink}}

Forrige artikel Oppositionen gør status på et år med SVM: Oppositionen gør status på et år med SVM: "Deres forslag har været take-it-or-leave-it" Næste artikel Julekalender med Pernille Skipper: Jylland er bare mere julet end København Julekalender med Pernille Skipper: Jylland er bare mere julet end København