Trads: Man må aldrig undervurdere Løkke
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Selv om Løkkes regering bliver usædvanligt smal, så skal man ikke undervurdere den kommende statsminister, mener David Trads, der peger på, at Løkke måske er den bedste forhandler i dansk politik.
Mens jeg så Lars Løkke Rasmussen alvorligt meddele på tv, at han agter at danne en ren Venstre-regering, kom jeg til at tænke på ’The Winner Takes it All’ – et af Abbas store hits:
"I don't wanna talk/About things we've gone through/Though it's hurting me/Now it's history/I've played all my cards/And that's what you've done too/Nothing more to say/No more ace to play/The winner takes it all/The loser's standing small."
Løkke er nemlig en vinder i dag – for uanset, hvor meget han tabte valget; uanset, hvor mange skandaler han har været viklet ind i; og uanset, hvor ydmyget han har været, ja, så er han altså landets kommende statsminister.
Vinderen tager det hele, som Abba synger – og så kan alle de gamle fejl sådan set være ligegyldige. Taberne står små tilbage – og må konstatere, at manden, de troede var halvt begravet, endnu engang er løbet med de gyldne kæder.
Bedst i modvind
Løkke er formentlig dansk politiks dygtigste forhandler. Han besidder en enestående evne til at finde den vej ud af en gordisk knude, som få andre, hvis nogen, kan se. Det har han bevist igen og igen i sit politiske liv, hvor han har leveret store resultater, og, ikke mindst, på spektakulær vis overlevet personlige kriser, som ville knække alle andre.
Læren er: Man må aldrig, aldrig undervurdere Løkke.
Når han er allermest nede, er han i reglen allerstærkest. Den slidte kliche om at være bedst i modvind passer næsten aldrig – men det gør den i den grad, når det handler om Løkke. Tænk, at han for et år siden i sidste øjeblik kæmpede sig tilbage fra en ydmygende exit som sit partis formand – og tænk at han trods et historisk valgnederlag alligevel ender som statsminister.
Dem, der lige nu tænker, at hans smalle Venstre-regering er så skrøbelig, at vi lige så godt kan begynde at spekulere i, hvornår den falder sammen, glemmer den kommende statsministers særlige evner. Som Jarl Cordua, en af de bedste kendere af Venstre, har sagt, så kan det her nemt blive Løkkes store stjernestund. Han har de forudsætninger, der skal til, for at blive en succes:
Ingen politiker har større erfaring end han, der har været VU-formand, viceborgmester, amtsborgmester, indenrigs-, sundheds-, finans- og statsminister. Ingen er bedre end han til at finde et flertal. Ingen er skarpere end han til at forstå, hvad der skal til for at få andre med i en aftale. Ingen er modigere end han til at tage ansvaret på sig i en svær parlamentarisk virkelighed.
Et forpjusket valgresultat
Det er naturligvis nemmere at forestille sig, at den smalle Venstre-regering bliver en fiasko. Efter valgnederlaget, som var enormt – over en kvart million færre stemmer end sidst – står Løkke unægtelig noget forpjusket tilbage. Venstre, som siden 2001 havde været landets største parti, er nu blot tredjestørst – og Løkke selv tabte næsten hver anden af sine personlige stemmer i år i forhold til valget i 1011.
Med Venstres blot 34 mandater i ryggen er Løkkes kommende regering den smalleste siden partifællen Poul Hartlings endnu smallere regering i 1973, da Venstre kun havde 22 mandater efter jordskredsvalget. Hartling holdt kun i 422 dage, inden han måtte give op – plaget af at være det ensomme regeringsparti, som konstant skulle søge bredt efter flertal.
Løkke skal nu mobilisere al sin politiske kraft for at blive en succes. Hans store fordel er, at han, som han så ofte sagde det i valgkampen, nu får serveretten tilbage – altså at han som statsminister er den, der med hele centraladministrationen i ryggen bør kunne sætte dagsordenen.
Løkke har gjort meget rigtigt
Den kommende statsminister har – siden valget for otte dage siden – gjort meget rigtigt. Allerede på valgaftenen undlod han klogeligt at juble over udsigten til igen at erobre regeringsmagten. I stedet understregede han fra første færd, at det bliver svært. Endda meget svært. Han ville ikke være statsminister for enhver pris; han ville kunne genkende Venstres politik; han ville acceptere ’valgets tale’; og han ville sikre sig stort politisk manøvrerum for at kunne søge brede forlig.
I dag må man konstatere, at han har spillet sine svage kort med et rigtigt godt resultat. Løkke bliver statsminister – og han har i hvert fald dokumenteret, at han er den eneste i blå blok, der tør tage ansvaret, når det gælder. Taberen får det hele – og derved er han pludselig vinderen.
David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Svage Løkke forhandler regering uden autoritet
