Major: Vi risikerer en gentagelse af 9. april, hvis vi ikke snart tager os sammen
Det må stå klart for enhver, at der skal ske omfattende ændringer nu, hvis Forsvaret igen skal kunne håndhæve dansk suverænitet, skriver major Steen Holm Iversen, der er EU-kandidat for Konservative.
Igennem de sidste par måneder har vi set en række debatindlæg, som har forholdt sig til den historiske udvikling, der har ført til Forsvarets aktuelle kollaps og utilstrækkelighed.
Kollaps er et stort ord, men ikke desto mindre det rigtige, når et lands forsvar ikke kan levere det bidrag, som landets sikkerhedspolitiske situation kræver.
Uanset om det gælder hærens manglende evne til at fastholde personel, en bataljon i Baltikum, den manglende evne til at opstille én brigade, eller om det er Forsvarets manglende evne til at varetage suverænitetshævdelsen omkring Færøerne og Grønland, er det et udtryk for et organisatorisk, økonomisk, personelmæssigt og materialemæssigt kollaps og en utilstrækkelighed, som har mange fædre på begge sider af den politiske midte.
Som mange af skribenterne i debatten også har berørt, så skyldes Forsvarets kollaps årtiers strukturelle forandringer og organisatoriske ændringer, der har berøvet Forsvaret for den kamporganisation og mobiliseringsstruktur, som vi i dag står og mangler efter Ruslands angreb på Ukraine.
{{toplink}}
Et kollektivt svigt
Uanset om det er Forsvarets Efterretningstjeneste eller den øvrige del af Forsvarsministeriets ressort, så er politiseringen blevet så omfattende, at den er medskyldig i det aktuelle kollaps.
Det må derfor stå klart for enhver, at der skal ske omfattende ændringer nu, hvis Forsvaret igen skal kunne genoptage sin opgaveløsning og håndhæve dansk suverænitet og forsvare den om nødvendigt med alle midler.
Om dansk suverænitet og sikkerhed håndhæves ved at bidrage til en allieret operation i Baltikum eller i de danske indre farvande er i virkeligheden uinteressant, så længe det sker.
I maj 2023 indkaldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) som bekendt til pressemøde for at offentliggøre resultaterne af det klasseeftersyn, som regeringen igangsatte i september 2022.
Ikke overraskende var dommen hård: "Det er et kollektivt svigt, der har bragt os i den situation, vi står i nu. Det skal der rettes op på nu," sagde Troels Lund.
Utallige rigsrevisionsrapporter har ellers længe før kasseeftersynet påpeget det samme, men alligevel virkede den daværende fungerende minister, men nuværende forsvarsminister, overrasket som nok en af de få.
Det kan jo ikke beskrives som andet end et kollaps, når vores politiske ledelse overraskes over et hul i Forsvarets økonomi på 38 milliarder kroner.
Historisk lav tillid
Det er tankevækkende, at ingen er blevet stillet til ansvar for det svigt – og i en situation, hvor tilliden til Forsvarschefen er historisk lav, kalder det jo på, at Forsvarschefens rolle, profil og ansættelsesforhold helt gentænkes således, at det aldrig nogensinde mere kan lade sig gøre at gemme et så stort og grotesk et svigt af rigets sikkerhed og det civile beredskab væk i et eksplosivt voksende ministerium og en jungle af statslige styrelser.
{{toplink}}
Det kan jo heller ikke beskrives som andet end et kollaps når den ene efterretningstjeneste, der burde sikre os et varsel om udviklingen af mulige militære trusler imod dansk sikkerhed og suverænitet igen og igen tager fejl og stadig væk mener – selv efter hårdt pres – at der ikke er en militær trussel imod dansk territorium. Men det er helt grundlæggende rablende naivt at tro, at en mulig russisk konfrontation med Nato vil begrænse sig til Baltikum, hvor Nato står stærkest!
Tjenestens politisering og kollaps er tilsyneladende så åbenlys, at regeringen nu endelig – formodentlig efter at være blevet sat på plads af vores allierede og to år efter Ruslands angreb på den resterende del af Ukraine – har måtte indse, at det haster med at få genopbygget og oprustet Forsvaret.
Hvad er Forsvarets opgave?
I den seneste tid har vi igen og igen hørt skribenter, og desværre også en hel del i uniform, efterlyse en klar definition på, hvad Forsvarets opgave egentlig er.
Men det er i virkeligheden ikke så svært: at forsvare og sikre dansk territorium, håndhæve dansk suverænitet og tage vare på den danske befolkning i tilfælde af krise eller krig.
At disse opgaver i nogen situationer bedst varetages i regi af EU, Nato eller FN er åbenlyst, men det er op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget – og vores alliancemæssige forpligtigelser – at sætte rammerne herfor.
Forsvaret skal kunne løse alle opgaver. Det er altså ikke et valg imellem deltagelse i internationale missioner eller håndhævelse/forsvar af dansk territorium eller suverænitet. Det er et både og!
Det koster penge, og den regning bliver kun større, når truslerne øges, og usikkerheden indfinder sig. Aldrig mere 9. april sagde vi. Det vil ske igen, hvis ikke regeringen indser alvoren.
I en tid med en historisk stærk dansk økonomi kan penge i hvert fald ikke være en begrænsning.
Pelle Dragsted: Regeringen er på vej med den mest ulighedsskabende skattelettelse, der findes
Mette Reissmann: Stærke danske iværksættere er en geopolitisk god idé
