Mai Mercado søger orlov fra Folketinget

Konservatives politiske ordfører Mai Mercado søger orlov fra Folketinget. Hun venter sit andet barn. 

Tre måneder henne i graviditeten med barn nummer to søger Mai Mercado (K) orlov fra Folketinget med øjeblikkelig virkning. Det skriver Fyens Stiftstidende.  

På nuværende tidspunkt er Mai Mercado politisk ordfører for partiet, og tidligere har hun været undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører, familieordfører, kommunalordfører og ordfører vedrørende landdistrikter og øer.

Mai Mercado håber at vende tilbage til folketingsarbejdet i løbet af januar, og under sygemeldingen vil 1. suppleant Anders Retz Johansson blive indkaldt som stedfortræder.

Forrige artikel Danske Gymnasier genvælger formand Næste artikel Banedanmark-direktør sigtes for embedsmisbrug