Mærsk henter ny direktør hos Danfoss

Mette Refshauge er ny kommunikationsdirektør hos rederiet A.P. Møller - Mærsk og forlader derfor sin stilling hos Danfoss

Kommunikationsdirektøren hos Danfoss, Mette Refshauge, skifter arbejdspladsen ud med rederigiganten A.P. Møller - Mærsks transport- og logistikdivision.

Det skriver Børsen i dag. 

Den nyansatte direktør er uddannet cand.mag. i filosofi og medievidenskab fra Aarhus Universitet, og hun har foruden Danfoss tidligere været kommunikationsdirektør i de danske storkoncerner SAS og TDC - og nu altså også A.P. Møller - Mærsk.

I forlængelse af rederiets nye strategi- og virksomhedstruktur, der blev lanceret sidste år, skal Mette Refshauge stå i spidsen for at fremme virksomhedens kommunikationsstrategi. 

Mette Refshuage er desuden bestyrelsesmedlem af møbelvirksomhedens Dansani samt medlem af Københavns Lufthavns Vækstkomité. 

Forrige artikel Ewii udpeger ny formand Næste artikel Aia Fog bliver spidskandidat for Nye Borgerlige