Glenn Bech og Frej Pries efterlyser klimaborgerting: En lille gruppe rige mennesker kortslutter vores demokrati

Irland erklærede allerede i 2019 landet i klima- og biodiversitetsnødtilstand. Dette er endnu ikke sket i Danmark. Herhjemme modarbejder vi derimod, at EU skal nå målet om at beskytte 30 procent af vores jord, som statens eget biodiversitetsråd påpeger i Altinget. 

Nu kræver et irsk borgerting en grundlovsændring og en naturens minister, for at lovene bliver håndhævet. De kræver desuden, at staten prioriterer alle de penge, der er nødvendige, til naturgenopretning.

Biodiversitetsborgertinget i Irland erklærer, at staten har fejlet totalt i at handle mod økokollapset. Derfor kræver de, at der omgående sættes nok penge af fra statskassen til at bremse biodiversitetskrisen, og at dette fortsætter med fuld finansiering, til målet er nået. 

Det svarer til, hvad biodiversitetsrådet anbefaler, og er i dansk kontekst beregnet af biodiversitetsprofessor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet til at koste omtrent 100 milliarder kroner.

Extinction Rebellion stiller sammen med Greenpeace og andre dette krav i "Befri Jorden"-kampagnen, nemlig at staten afsætter 100 milliarder kroner til at opnå mindst 30 procent beskyttet natur ved hjælp af opkøb og omlægning af industrielt landbrug og skovareal. Vi skal derudover have forbudt sprøjtegifte i landbruget, som folket tydeligt ønsker – se eksempelvis en underskriftindsamling af DN.

Lynetteholm, Fælledby og udvidelse af Aarhus Havn standses ikke, selvom der er en massiv og voksende modstand i befolkningen. Vi spises kynisk af med borgermøder og høringssvar, der ryger i papirkurven. 

Politikken dikteres af gæld til bankerne og aktionærernes afkast. Én person fra den rige elite på blot en procent af befolkningen forurener ti gange mere end den almindelige dansker. Denne lille gruppe kortslutter vores demokrati med økonomisk pression og lobbyisme.

Her i Europas mest opdyrkede land med pesticider i drikkevandet og iltsvind i de indre farvande har vi i den grad brug for at oprette et biodiversitetsborgerting som del af den naturlov, der skal forhandles i år i Folketinget. Men det er essentielt, at borgertingets forslag bliver taget seriøst og er sikret afstemning i folketingssalen.  

Med Klimaloven blev der, hvad de færreste ved, oprettet et klimaborgerting, der kom med klare beslutninger.

De sagde blandt andet, at det animalske landbrug skal reduceres, og at økonomisk vækst ikke skal prioriteres over biodiversitet, sundhed og klima. Klimaborgertingets beslutninger blev bare ikke lovbehandlet, men ligger nu og brænder i skufferne på regeringens kontorer.

Biodiversitetsborgertinget i Irlands beslutninger bliver lovbehandlet i det irske parlament. Deres rapport sættes til behandling i et miljøudvalg, der efterfølgende sender sine konklusioner til debat i parlamentet.  

Regeringen i det irske folketing vil give et svar på hver anbefaling fra biodiversitetsborgertinget og angive den tidsramme, den påtænker at implementere de vedtagede anbefalinger inden for, som gældende love og mål.  

Først fik et borgerting i Irland givet homoseksuelle ret til ægteskab, og senere fik et andet borgerting abortlovgivningen liberaliseret. Abort var ellers en sag, som ingen politikere i 2017 turde røre ved på grund af den katolske kirke og en meget forbitret og følelsesladet historie.

25 eksperter og over 300 andre input fra sandhedsvidner og meningsdannere bidrog til borgertingets intense proces. Dette skabte en vital offentlig debat og gav mod til at gennemføre borgertingets forslag om folkeafstemning. Resultatet blev fri abort efter 12 uger, besluttet af folket i 2018. 

{{toplink}}

Biodiversitetsborgertinget i Irland er kommet frem til at kræve en folkeafstemning for at ændre grundloven med henblik på at beskytte biodiversitet. 

Ændring af grundloven skal omfatte: 

• At Irland anerkender naturen som indehaver af juridiske rettigheder til at eksistere, trives og blive genoprettet, hvis de forringes; forurenes, skades eller ødelægges. 
• Mennesker og andre arters ret til et rent, sundt og sikkert miljø; en ret til et stabilt og sundt klima og fremtidens generationers rettigheder til disse. 
• Beskyttelse af borgeres rettigheder, der er aktive i at rejse natur- og miljøsager mod offentlige eller private.
• "Naturens processuelle rettigheder": eksempelvis at være part i administrativ beslutningstagning og retssager, hvor naturrettigheder vil blive påvirket. 

Dertil kræver biodiversitetsborgertinget en minister og et ministerium udelukkende for biodiversitet, det vil sige en naturens minister uden for landbrugsindustriens lobbyisters domæne, og et miljøministerium, der varetager naturens ret til trivsel i stedet for at have mest fokus på mennesket.

Louise Caldwell, en af de tilfældigt men demografisk udvalgte deltagere i det irske abort-borgerting, udtalte til Information: "Politikerne tænker for meget i genvalg og tør derfor ikke tage alt for langsigtede beslutninger."

Det er de langsigtede beslutninger, som kræves her og nu, hvis vi skal nå at bremse økokollaps med total nedsmeltning af velfærdsstaten og medfølgende borgerkrige.

Der er millioner på flugt, folk kæmper for livet om vand i Kenya og naturrettighedsforkæmpere myrdes i Sydamerika.

Herhjemme er den tredje mest almindelige fugl halveret i antal, det er markfuglen sanglærke. Fortsætter vi uden at give plads tilbage til naturen og give folket reel indflydelse, vil også lærken uddø, og bøgen vil ikke fortsat spejle sin top i bølgen blå. 
 
Lad os få et biodiversitetsborgerting i den kommende naturlov og se, hvad der sker, når vi lytter til folket og naturens stemmer. Det er dét, vi går på gaden for 28. april og 12. maj i Befri Jorden.