Löfven valgt til svensk statsminister

Torsdag eftermiddag har den svenske Riksdag officielt givet socialdemokraten Stefan Löfven opgaven at danne regering.

Med stemmerne 132 for og 49 imod har Sveriges Riksdag torsdag valgt Socialdemokraternes leder Stefan Löfven til ny statsminister.

Det var de 49 sverigedemokrater, der stemte imod. Den øvrige opposition undlod at stemme. 

"Det føles meget godt, det er højtideligt. Jeg påtager mig opgaven med respekt, og jeg skal gøre det, jeg kan, for at Sverige skal nå lavere arbejdsløshed og bedre resultater på skoleområdet," siger Stefan Löfven til SVT.

Regeringen, der kommer til at bestå af Socialdemokraterna og Miljöpartiet, præsenteres fredag.

Forrige artikel Ellen Trane får plads i Venstres ledelsesgruppe Næste artikel Henrik Dahl ny kommunikationsrådgiver hos Publico