Löfven træder officielt tilbage som S-leder og statsminister

Onsdag klokken 12.30 indgav Sveriges statsminister, Stefan Löfven, sin afskedsbegæring til Riksdagens formand. 

Sverige statsminister gennem syv år og Socialdemokraternas leder i knap 10 år, Stefan Löfven, er i dag klokken 12.30 gået til Riksdagsformanden for at indgive sin afskedsbegæring.

Dermed træder han officielt tilbage fra posten, efter han i sommers tilkendegav, at han ville trække sig som statsminister.

Löfven ventes at blive efterfulgt af den 54-årige Magdalena Andersson, som i dag er finansminister.

Hun blev officielt valgt som ny leder for Socialdemokraterna ved en partikongres torsdag i Gøteborg. Dermed blev hun kørt i stilling til at efterfølge Löfven.

Bliver Magdalena Andersson som ventet Sveriges næste statsminister, vil hun være den første kvinde i landets historie, der bestrider den post.

 

Forrige artikel Tidligere departementschef og DI-direktør bliver ridder af Æreslegionen i Frankrig Næste artikel Diplomat gav europæisk opsang ved prisoverrækkelse Diplomat gav europæisk opsang ved prisoverrækkelse