Løsgænger overtager borgmesterposten i Fredericia

Et enigt Byråd i Fredericia peger på fhv. venstremand Kenny Bruun Olsen som ny borgmester, efter Thomas Banke har trukket sig.

Løsgængeren Kenny Bruun Olsen står til at blive Fredericia Kommunes nye borgmester. Det skriver Fredericia i en pressemeddelelse. Medlemmerne af Fredericia byråd blev søndag enige om at pege på Kenny Bruun Olsen som efterfølger til Thomas Banke, der har valgt at gå af som borgmester. Det forventes derfor, at Kenny Bruun Olsen bliver valgt ved et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften. Kenny Bruun Olsen vil fungere som borgmester året ud. Den 50-årige Kenny Bruun Olsen er uddannet elektriker. Han arbejder som afdelingsleder hos IT-virksomheden Atea i Kolding og har siddet i byrådet i tre år.
Forrige artikel Uffe Ellemann ny ambassadør for høresagen Næste artikel Nanna Westerby trækker sit kandidatur til kommunalvalget