Løkkes appel til det arbejdende folk

ANALYSE: Velfærdssamfundets ydelser skal målrettes de svageste, og der skal føres en langt mere kontant kamp mod ghettodannelse. Det var nogle af hovedbudskaberne i statsministerens åbningstale, der skulle appellere til såvel den brede middelklasse som ufaglærte arbejdere.

Regeringen har sørget for, at Danmark slap nådigt gennem krisen, men der er behov for en ny moral og en ny økonomisk ansvarlighed fremover.

Med det budskab indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præcis kl. 12.00 sin åbningstale, hvor der blev lagt op til økonomisk smalhals og en anderledes skrap målretning af de offentlige ydelser.

I talen til Folketinget var det svært at høre på statsministeren, at han er en mand, der er presset af såvel sagen om forgyldte privathospitaler som elendige meningsmålinger. For Løkke lagde sig målbevidst ud med nye vælgergrupper.

Målrettede besparelser
En SU-reform, der afskaffer de såkaldte cafe-penge til hjemmeboende unge, vil med sikkerhed koste stemmer blandt de yngste vælgere. Specielt i betragtning af, at cafe-pengene ikke blot flyttes til et andet sted i SU-systemet, men vil blive overført til at sikre "en bedre folkeskole".

Førtidspensionister og fleksjobbene kan ligeledes forvente en skrappere kurs. Men her er begrundelsen ikke udelukkende økonomisk:

"Kan man anstændigvis sige til en pige på 23 år, at hun aldrig vil kunne klare sig i livet? Nej. Det er ikke desto mindre den besked, samfundet hvert år giver til 4.500 danskere under 40 år," sagde Løkke som begrundelse for opstramningen på tildelingen af førtidspension.  

"Besparelser med et menneskeligt ansigt" med andre ord, men ifølge Løkke helt nødvendige elementer i den nye økonomiske ansvarlighed, der var en hjørnesten i hans åbningstale.

Middelklassen og kassedamen
Statsministeren kan så kalkulere med, at han ganske vist taber stemmer blandt de direkte berørte grupper, men at målretningen af velfærdsydelser til de svageste vil få opbakning fra størstedelen af middelklassen.

Men Løkke satsede tydeligvis også på, at hans initiativer vil møde forståelse blandt gruppen af hårdtarbejdende danskere med en lav løn. Således blev indgrebet over for højtlønnede fleksjobbere begrundet med, at de nuværende regler ikke er rimelige over "kassedamen, der arbejder på fuld tid og tjener 275.000 om året".

Helt centrale velfærdsområder som folkeskole og sundhed blev også berørt i talen, hvor Løkke på begge områder lovede bedre resultater.

Ghetto-oprydning
Åbningstalen handlede langtfra kun om velfærd og økonomisk ansvarlighed. Allerede på forhånd var det blevet lækket til flere medier, at statsministeren vil gøre meget ud af de til stadighed voksende problemer med parallelsamfund, kriminalitet og "no go areaer" i ghettoerne.

Lars Løkke Rasmussen beskrev ghettoerne som "huller i danmarkskortet. Steder hvor danske værdier tydeligvis ikke er bærende." Statsministeren tog et opgør med symbolpolitikkken med udtalelsen om, at det "ikke nytter noget kun at poste penge i at male facader". Som det er sket i den ene ghetto efter den anden uden nogen helst effekt.

Løkke lagde i stedet op noget mere drastiske metoder, hvor politiet udarbejder en ny national plan om indsats i ghettoer og hvor enkelte boligblokke endda kan rives ned.

Statsministeren interesserer sig normalt lidt for disse problemstillinger, og ghettoafsnittet er næppe Løkkes egen idé. Det er kommet ind på anbefaling af hans rådgivere. Men det forringer ikke effekten, og denne del af åbningstalen markerer endnu engang, at man tager helt fejl, hvis man tror, at næste valgkamp udelukkende bliver afgjort på økonomien.

Kamptropper ud 2014
De internationale afsnit fyldte ikke meget i Løkkes tale. En undtagelse var  Afghanistan, hvor statsministeren slog fast, at han ikke ønsker danske kamptropper i landet efter 2014. Han benyttede samtidig lejligheden til at proklamere, at regeringen fremlægger en veteranpolitik i næste uge. Udspillet kommer efter kritik af, at der gennem årene ikke er blevet taget tilstrækkeligt hånd om de hjemvendte danske soldater.

Adskiller sig fra Fogh-æraen
Statsministeren fik afleveret en åbningstale med en hel del skarpe kanter, hvad der var en absolut nødvendighed i den meget pressede situation, han befinder sig i.

Lars Løkke Rasmussen kan forvente mange protester fra dem, der bliver berørt af nedskæringerne. Men det kan han i sig selv sagtens leve med, blot han kan skabe en alliance af "de folk, der går på arbejde hver dag".

Det er en satsning, man ikke havde set i Fogh-æraen, og det kan risikere yderligere at underminere regeringens vælgergrundlag. Men Løkke har i den mindste skabt en klart defineret platform at kæmpe fra.  

Forrige artikel Nyt afstemningssystem i Folketinget Næste artikel Lægeforeningen: Ressourceproblemer i psykiatrien