Løkke: Vi er ikke i mål endnu
DOKUMENTATION: Selvom det lysner, er Danmark fortsat udfordret. Vi er ikke i mål endnu, pointerede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat.
Det talte ord gælder
Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige politiske forhandlinger endnu udestår, understreger dén pointe. Frem for at dvæle ved folketingsåret, der er gået, vil jeg derfor hellere se fremad.
På valgnatten for snart tre år siden sagde jeg, at Venstre vil være konsekvente og konstruktive i vores oppositionsrolle. Og vi har holdt vores løfte! Hver gang regeringen har været parat til at tage et skridt i den rigtige retning - lavere selskabsskatter, højere beskæftigelsesfradrag, lavere topskattegrænse og lavere afgifter - har vi været der, taget ansvar og gjort skridtene længere end oprindeligt foreslået. Det har været godt for det samarbejdende folkestyre - og det har først og fremmest været godt for Danmark.
På det solide fundament af reformer, vi lavede i min regerings sidste leveår - skattereformen fra 2009, GenopretningsPakken fra 2010 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 - har vi sammen bygget videre og på den måde bidraget til, at Danmark har klaret sig nogenlunde i de svære kriseår.
Men vi er ikke i mål. Jeg ved godt, at der det næste års tid vil blive arbejdet hårdt for at genskabe "det falske skel" i dansk politik. Ved sidste valg var det "velfærd eller skattelettelser", selvom skattelettelserne er der endnu, og der endda er kommet flere til. Næste gang bliver det "velfærd eller udgiftsstop."
For mig og Venstre er det nu - som dengang - falske modsætninger. Det er ikke et enten eller, men et både og. Jeg vil ikke nedgøre regeringens resultater, men fremlægge vores bud på den politik, Danmark har brug for de kommende år. Ikke pege fingre ad politiske modstandere for at have skabt problemerne, men i stedet komme med forslag til, hvordan de skal løses. Ikke konkurrere om, hvem der kan tegne det sorteste billede af modstanderne, men hellere konkurrere om, hvem der kan opstille det lyseste fremtidsscenarie for Danmark.
For selvom det lysner, er Danmark fortsat udfordret. Ikke kun af internationale konjunkturer, men mere grundlæggende. Vi har reelt været uden vækst de seneste par år, finansministeren har netop nedjusteret vækstudsigterne for i år - og vi ligger i den absolutte bund, når man internationalt vurderer landenes vækstudsigter for de kommende år.
Det går ikke. Vi taber handlemuligheder for kommende generationer, hvis vi falder tilbage og bliver relativt fattigere end lande omkring os.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi kan tilbyde danske kræftpatienter den behandling, som er af bedste internationale standard.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi kan ibrugtage den nyeste teknologi i såvel det offentlige som i det private.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi giver vores børn og unge det bedst mulige vidensmæssige afsæt til at kunne begå sig i en stadig hårdere, international konkurrence.
Jeg ønsker et Danmark, hvor folk kan tage vare på sig selv og have et reelt udkomme af arbejde, der i dag kun er lønsomt for folk udefra, der er dårligere vant.
Jeg ønsker et Danmark, hvor hele landet - ikke kun trekants- og hovedstadsområdet - tror på fremtiden.
Danmark er et fantastisk land. Og det er vores ansvar at sikre, at det ikke kun holder vores tid ud.
Derfor skal vi videre. Ikke ved at lukke Danmark af. Ikke ved at håne de virksomheder, der flytter arbejdspladser ud af landet for at sikre virksomhedens overlevelse - eller de virksomheder, der bruger østeuropæisk arbejdskraft for at sikre deres virksomheds overlevelse i Danmark. Ikke ved at lukke øjnene for udfordringerne - de mange unge, der fortsat tabes i vores skolesystem, eller de alt for mange, der er placeret på kanten af arbejdsmarkedet - men ved at se udfordringerne i øjnene, være ærlige om, at de ikke kan trylles væk på hverken 12 minutter eller et enkelt folketingsår for den sags skyld. Men ved at handle - konsekvent og målrettet!
Lad mig nævne fem ting:
For fremtiden skal flere danskere være en del af fællesskabet.
I dag er over 800.000 voksne danskere offentligt forsørget. Jeg tror på, at mange af dem gerne vil - og også kan - tage mere helhjertet del i det fællesskab, som et aktivt arbejdsliv er.
Det kræver fortsatte arbejdsmarkedsformer, et moderniseret kontanthjælpsloft og en JobReform, som sikrer, at det bedre kan betale sig at tage skridtet fra ledighed ind på arbejdsmarkedet.
Hvis vi var på niveau med Sverige, så var der ikke over 800.000 men ca. ¼ million færre i på offentlig forsørgelse. Hver gang vi bare flytter én ledig fra dagpenge til et job i industrien, så er det en gevinst på 330.000 kroner for statskassen om året. Det er både god samfundsøkonomi og god socialpolitik.
For fremtiden skal vi mere målrettet øge vores velstand.
Private arbejdspladser er forudsætningen for velfærd. Den erkendelse har mange - også i mit eget parti - nok manglet. Vi har glemt, at vi kun har råd til en stor offentlig sektor, fordi vi har et stærkt erhvervsliv, som skaber arbejdspladser og eksport.
Vi fremtidssikrer ikke velfærden ved at bruge en stadig større andel af vores fælles penge på offentlige udgifter. Nej, vi fremtidssikrer velfærden ved at gøre Danmark til et stadigt rigere og mere velstående land.
Det kræver, at vi systematisk driver byrder, skatter og afgifter ned. Og det kræver, at vi genfinder vores sunde fornuft, så vi ikke lægger barrierer i vejen for Danmarks vækstmuligheder i form af overimplementering, konkurrenceforvridende danske særregler osv.
For fremtiden skal vi gøre velfærden bedre, men ikke dyrere.
Jeg vil udvikle velfærden. Ikke afvikle. Og jeg er helt overbevist om, at det er muligt, uanset om man til næste år kan bruge 100 kr. eller 100,60 kr. i offentligt forbrug.
Men det kræver, at vi bliver enige om, at når vi gerne vil bruge ekstra penge ét sted i den offentlige sektor, så bruger vi lidt færre andre steder.
Der er steder, hvor jeg mener, at det skal skæres ned i den offentlige sektor. For bare at nævne nogle få eksempler, så skal vi f.eks. reformere vores udviklingsbistand til FN-niveau. Vi skal fortsætte reformerne af beskæftigelsespolitikken. Og vi skal normalisere vores udlændingepolitik.
For fremtiden skal flere udlændinge, som bidrager til vores velstand, hertil.
Balancen i dansk udlændingepolitik skal ændres, så der åbnes langt mere op for arbejdskraft- og studieindvandring fra lande med godt integrationspotentiale. Til gengæld skal familiesammenføring strammes op, og kriminelle udlændinge skal ud. Et åbent Danmark for dem, der kan og vil - hermetisk lukket for dem, der ikke vil!
For fremtiden skal Danmark aktivt være en del af Europa.
Danmark hører hjemme i Europa. Ikke i "Socialstat Europa", men i et slankt og stærkt Europa, der samarbejder dybere om det, der betyder noget - forskning, samhandel, energi, infrastruktur, grænseoverskridende kriminalitet - og dropper det, der irriterer. Nidkær detailregulering, kvindekvoter, skolemælksordninger.
Det er vel egentlig også den lære, der kan drages af valget og folkeafstemningen. På en og samme tid en betydelig skepsis og et rungende ja til den patentdomstol, som simpelthen bare er fornuftig! I Venstre er vi klar til at tage den lære til os...
Det betyder, at vi ikke skal være bange for at spørge danskere, når vi har en god, europæisk idé. Og lige nu og her vil det være en god idé at holde Danmark inde i Europolsamarbejdet, så vi effektivt kan bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Det kræver en folkeafstemning om retsforbeholdet. Jo før, desto bedre. Og vi er klar til at indgå en forpligtende aftale med regeringen om at holde en sådan snarest muligt.
Det betyder, at vi skal præge det europæiske samarbejde, så der fortsat er plads til national forskellighed. Det indre marked er - specielt for et lille land, der lever af at handle med andre - et ubetinget gode, men dén gode idé må ikke bruges som et dække for etableringen af en social union, hvor alle har krav på alt, alle steder, til alle tider.
Men det betyder også, at vi må se fordomsfrit på, hvordan vi indretter os, så vi får gevinsterne ved den frie bevægelighed og i størst muligt omfang undgår ulemperne. Det er derfor, vi skal styrke toldkontrollen og konsekvent udvise straffede til afsoning i eget land. Det er derfor vi - med målrettede skattelettelser i bunden - skal genåbne det arbejdsmarked for danskere, som i dag fremstår mest attraktivt for udlændinge.
Danmark har det bedre i dag end i går. Vi har gjort en del. Men meget udestår. Venstre er klar. Både nu, i næste folketingsår og efter et valg!
Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige politiske forhandlinger endnu udestår, understreger dén pointe. Frem for at dvæle ved folketingsåret, der er gået, vil jeg derfor hellere se fremad.
På valgnatten for snart tre år siden sagde jeg, at Venstre vil være konsekvente og konstruktive i vores oppositionsrolle. Og vi har holdt vores løfte! Hver gang regeringen har været parat til at tage et skridt i den rigtige retning - lavere selskabsskatter, højere beskæftigelsesfradrag, lavere topskattegrænse og lavere afgifter - har vi været der, taget ansvar og gjort skridtene længere end oprindeligt foreslået. Det har været godt for det samarbejdende folkestyre - og det har først og fremmest været godt for Danmark.
På det solide fundament af reformer, vi lavede i min regerings sidste leveår - skattereformen fra 2009, GenopretningsPakken fra 2010 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 - har vi sammen bygget videre og på den måde bidraget til, at Danmark har klaret sig nogenlunde i de svære kriseår.
Men vi er ikke i mål. Jeg ved godt, at der det næste års tid vil blive arbejdet hårdt for at genskabe "det falske skel" i dansk politik. Ved sidste valg var det "velfærd eller skattelettelser", selvom skattelettelserne er der endnu, og der endda er kommet flere til. Næste gang bliver det "velfærd eller udgiftsstop."
For mig og Venstre er det nu - som dengang - falske modsætninger. Det er ikke et enten eller, men et både og. Jeg vil ikke nedgøre regeringens resultater, men fremlægge vores bud på den politik, Danmark har brug for de kommende år. Ikke pege fingre ad politiske modstandere for at have skabt problemerne, men i stedet komme med forslag til, hvordan de skal løses. Ikke konkurrere om, hvem der kan tegne det sorteste billede af modstanderne, men hellere konkurrere om, hvem der kan opstille det lyseste fremtidsscenarie for Danmark.
For selvom det lysner, er Danmark fortsat udfordret. Ikke kun af internationale konjunkturer, men mere grundlæggende. Vi har reelt været uden vækst de seneste par år, finansministeren har netop nedjusteret vækstudsigterne for i år - og vi ligger i den absolutte bund, når man internationalt vurderer landenes vækstudsigter for de kommende år.
Det går ikke. Vi taber handlemuligheder for kommende generationer, hvis vi falder tilbage og bliver relativt fattigere end lande omkring os.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi kan tilbyde danske kræftpatienter den behandling, som er af bedste internationale standard.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi kan ibrugtage den nyeste teknologi i såvel det offentlige som i det private.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi giver vores børn og unge det bedst mulige vidensmæssige afsæt til at kunne begå sig i en stadig hårdere, international konkurrence.
Jeg ønsker et Danmark, hvor folk kan tage vare på sig selv og have et reelt udkomme af arbejde, der i dag kun er lønsomt for folk udefra, der er dårligere vant.
Jeg ønsker et Danmark, hvor hele landet - ikke kun trekants- og hovedstadsområdet - tror på fremtiden.
Danmark er et fantastisk land. Og det er vores ansvar at sikre, at det ikke kun holder vores tid ud.
Derfor skal vi videre. Ikke ved at lukke Danmark af. Ikke ved at håne de virksomheder, der flytter arbejdspladser ud af landet for at sikre virksomhedens overlevelse - eller de virksomheder, der bruger østeuropæisk arbejdskraft for at sikre deres virksomheds overlevelse i Danmark. Ikke ved at lukke øjnene for udfordringerne - de mange unge, der fortsat tabes i vores skolesystem, eller de alt for mange, der er placeret på kanten af arbejdsmarkedet - men ved at se udfordringerne i øjnene, være ærlige om, at de ikke kan trylles væk på hverken 12 minutter eller et enkelt folketingsår for den sags skyld. Men ved at handle - konsekvent og målrettet!
Lad mig nævne fem ting:
For fremtiden skal flere danskere være en del af fællesskabet.
I dag er over 800.000 voksne danskere offentligt forsørget. Jeg tror på, at mange af dem gerne vil - og også kan - tage mere helhjertet del i det fællesskab, som et aktivt arbejdsliv er.
Det kræver fortsatte arbejdsmarkedsformer, et moderniseret kontanthjælpsloft og en JobReform, som sikrer, at det bedre kan betale sig at tage skridtet fra ledighed ind på arbejdsmarkedet.
Hvis vi var på niveau med Sverige, så var der ikke over 800.000 men ca. ¼ million færre i på offentlig forsørgelse. Hver gang vi bare flytter én ledig fra dagpenge til et job i industrien, så er det en gevinst på 330.000 kroner for statskassen om året. Det er både god samfundsøkonomi og god socialpolitik.
For fremtiden skal vi mere målrettet øge vores velstand.
Private arbejdspladser er forudsætningen for velfærd. Den erkendelse har mange - også i mit eget parti - nok manglet. Vi har glemt, at vi kun har råd til en stor offentlig sektor, fordi vi har et stærkt erhvervsliv, som skaber arbejdspladser og eksport.
Vi fremtidssikrer ikke velfærden ved at bruge en stadig større andel af vores fælles penge på offentlige udgifter. Nej, vi fremtidssikrer velfærden ved at gøre Danmark til et stadigt rigere og mere velstående land.
Det kræver, at vi systematisk driver byrder, skatter og afgifter ned. Og det kræver, at vi genfinder vores sunde fornuft, så vi ikke lægger barrierer i vejen for Danmarks vækstmuligheder i form af overimplementering, konkurrenceforvridende danske særregler osv.
For fremtiden skal vi gøre velfærden bedre, men ikke dyrere.
Jeg vil udvikle velfærden. Ikke afvikle. Og jeg er helt overbevist om, at det er muligt, uanset om man til næste år kan bruge 100 kr. eller 100,60 kr. i offentligt forbrug.
Men det kræver, at vi bliver enige om, at når vi gerne vil bruge ekstra penge ét sted i den offentlige sektor, så bruger vi lidt færre andre steder.
Der er steder, hvor jeg mener, at det skal skæres ned i den offentlige sektor. For bare at nævne nogle få eksempler, så skal vi f.eks. reformere vores udviklingsbistand til FN-niveau. Vi skal fortsætte reformerne af beskæftigelsespolitikken. Og vi skal normalisere vores udlændingepolitik.
For fremtiden skal flere udlændinge, som bidrager til vores velstand, hertil.
Balancen i dansk udlændingepolitik skal ændres, så der åbnes langt mere op for arbejdskraft- og studieindvandring fra lande med godt integrationspotentiale. Til gengæld skal familiesammenføring strammes op, og kriminelle udlændinge skal ud. Et åbent Danmark for dem, der kan og vil - hermetisk lukket for dem, der ikke vil!
For fremtiden skal Danmark aktivt være en del af Europa.
Danmark hører hjemme i Europa. Ikke i "Socialstat Europa", men i et slankt og stærkt Europa, der samarbejder dybere om det, der betyder noget - forskning, samhandel, energi, infrastruktur, grænseoverskridende kriminalitet - og dropper det, der irriterer. Nidkær detailregulering, kvindekvoter, skolemælksordninger.
Det er vel egentlig også den lære, der kan drages af valget og folkeafstemningen. På en og samme tid en betydelig skepsis og et rungende ja til den patentdomstol, som simpelthen bare er fornuftig! I Venstre er vi klar til at tage den lære til os...
Det betyder, at vi ikke skal være bange for at spørge danskere, når vi har en god, europæisk idé. Og lige nu og her vil det være en god idé at holde Danmark inde i Europolsamarbejdet, så vi effektivt kan bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Det kræver en folkeafstemning om retsforbeholdet. Jo før, desto bedre. Og vi er klar til at indgå en forpligtende aftale med regeringen om at holde en sådan snarest muligt.
Det betyder, at vi skal præge det europæiske samarbejde, så der fortsat er plads til national forskellighed. Det indre marked er - specielt for et lille land, der lever af at handle med andre - et ubetinget gode, men dén gode idé må ikke bruges som et dække for etableringen af en social union, hvor alle har krav på alt, alle steder, til alle tider.
Men det betyder også, at vi må se fordomsfrit på, hvordan vi indretter os, så vi får gevinsterne ved den frie bevægelighed og i størst muligt omfang undgår ulemperne. Det er derfor, vi skal styrke toldkontrollen og konsekvent udvise straffede til afsoning i eget land. Det er derfor vi - med målrettede skattelettelser i bunden - skal genåbne det arbejdsmarked for danskere, som i dag fremstår mest attraktivt for udlændinge.
Danmark har det bedre i dag end i går. Vi har gjort en del. Men meget udestår. Venstre er klar. Både nu, i næste folketingsår og efter et valg!
S-ordfører langer ud efter V og DF
DF-byrådsmedlemmer på vej i Folketinget
