Løkke starter nyt politisk netværk

PROJEKT: Tidligere formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V) afslører nu sine planer efter at have forladt sit parti gennem 40 år.

Danmarks tidligere statsminister starter nu et nyt politisk netværk efter at have meldt sig ud af sit parti Venstre.

1. januar annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at han har forladt sit gamle parti, og siden har det svirret med rygter om, at Løkke ville stifte et nyt parti med det formål at samle en regering over midten i dansk politik.

Men i stedet begynder Løkke altså med et såkaldt netværk, man kan melde sig ind i, hvis man deler hans grundlæggende værdier. Det skriver han på sin nye hjemmeside.

Projektet handler stadig om at samle danskerne på midten. Men det bliver altså i hvert fald i første omgang ikke som et egentligt parti.

"Danmark har mange partier, og man skal ikke lave et nyt, hvis det ikke føles rigtigt helt ind i marven. Men måske er der basis for et nyt mødested," skriver Lars Løkke på hjemmesiden.

Skal føles rigtigt
Han uddyber over for BT:

"Jeg har fået mange henvendelser fra mennesker, som gerne ser situationen brugt til et opbrud i dansk politik og et nyt parti. Om der er basis for det, ved jeg helt ærligt ikke. Det skal føles helt rigtig ind i marven. Men jeg er opmuntret af de mange positive henvendelser, og derfor nu et forpligtende netværk. Om det ‘bare’ bliver velkommen, inspiration til mit virke eller noget meget større, kan kun tiden vise."

Artiklen opdateres

Forrige artikel Dagens overblik: Gruppeformand forsvarer Ellemann - Dagens overblik: Gruppeformand forsvarer Ellemann - "kloge politikere tager sig tid" Næste artikel Anden bølge: Nu skal 51.000 ældre i eget hjem vaccineres Anden bølge: Nu skal 51.000 ældre i eget hjem vaccineres