LO/DA-aftale rammer mønsterbrydere
DEBAT: Bertel Haarder (V) og andre uddannelsespolitikere bør afvise store dele af LO og DA's fælles udspil om praktikpladser, mener Eva Hofman-Bang, direktør for CphWest.
Af Eva Hofman-Bang
Direktør for CphWest og formand for FBE's Tænketank om Mønsterbrydere
Politikerne skal tage godt imod LO/DA-aftalens del om praktikpladser, men afvise en så markant omlægning af taxameteret, som parterne lægger op til.
LO og DA har vist sig at være deres ansvar bevidst og har lavet en rigtig fornuftig aftale om flere praktikpladser. Hvis vi fortsat skal have et erhvervsuddannelsessystem i verdensklasse, skal vekseluddannelsesprincippet kunne fungere under såvel gode som dårlige konjunkturer. LO/DA-aftalen om praktik sikrer, at systemet også kan levere praktik i dårlige tider, og det er helt nødvendigt for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Desværre er der andre elementer i aftalen, der underminerer ønsket om, at flere skal tage en ungdomsuddannelse, så vi på den måde får flere uddannelsesmæssige mønsterbrydere.
LO og DA forslår nemlig, at 2/3 af tilskuddet på erhvervsuddannelsernes grundforløb fremover skal udbetales som færdiggørelsestaxameter og dermed være afhængigt af, om den unge fuldfører uddannelsen. I dag udgør færdiggørelsestaxameteret under 10 procent af det samlede taxameter.
Ikke råd til at være inkluderende
Med et færdiggørelsestaxameter på hele 2/3 af det samlede taxameter vil vi på skolerne kunne blive tvunget til at være meget mere kritiske med, hvem vi optager på uddannelserne. Vi vil simpelthen ikke have råd til at være så inkluderende, som vi er i dag.
Dette gælder i særlig grad på uddannelser med adgangsbegrænsning, hvor skolerne skal fordele de såkaldte kvotepladser og for skoler, der rekrutterer fra uddannelsesfremmede miljøer. Det ledsages ganske vist af et såkaldt socialt taxameter, men det er for optimistisk at tro på, at det vil kunne kompensere for ovenstående problemstilling.
Formålet med forhøjelsen af færdiggørelsestaxameteret er ifølge LO og DA at mindske frafaldet, men allerede i dag med det nuværende taxametersystem har skolerne masser af økonomiske incitamenter til at modvirke frafald.
Et andet argument for et større færdiggørelsestaxameter skulle være, at det kan give erhvervsskolerne et incitament til at nedsætte den tid, de vurderer, at eleverne skal bruge på det fleksible grundforløb.
Dårligere elever
Men hvis vi skal have flere igennem erhvervsuddannelserne, vil vi alt andet lige få elever ind med dårligere forudsætninger end hidtil. Det peger ikke imod, at den gennemsnitlige tid på grundforløbet skal reduceres, snarere tværtimod.
LO og DA lægger op til, at der skal indføres en form for egnethedsvurdering for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Kommunerne skal så sikre, at de unge, der kommer på erhvervsskolerne, har de rette forudsætninger. Det ligger i forlængelser af anbefalingerne fra FBEs tænketank om mønsterbrydere, da erhvervsuddannelserne på denne måde vil få større prestige blandt de unge.
Jeg mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis en for stor del af uddannelsen af erhvervsuddannelsernes målgruppe kommer til at ligge uden for erhvervsskolerne. De unge, vi skal have fat i, har brug for rimeligt hurtigt at komme i kontakt med det fag, de skal lære. De er ikke motiverede for længere tids ophold på et studieforberedende forløb. Det vil efter min bedste vurdering føre til endnu større frafald, end vi har i dag.
Alt i alt vil jeg opfordre politikerne til at tage godt i mod LO/DA-aftalens del om praktikpladser, men afvise en så markant omlægning af taxameteret, som parterne lægger op til. Hvis vi skal producere det antal erhvervsfaglige, som erhvervslivet vil efterspørge de kommende år, er der brug for inkluderende erhvervsskoler, der producerer flere mønsterbrydere, ikke færre.
Giv langtidsledige et skattefrit år
