LO ansætter ny organisations- og udviklingschef

Jakob Sand Kirk, der kommer fra en stilling som stabschef i Sampension, er ny chef for organisation og udvikling i LO.

Jakob Sand Kirk er ny LO-chef for organisation og udvikling. Det skriver Finanswatch.dk.

Den nye LO-chef har en master i offentlig administration fra Roskilde Universitet og har sidenhen taget en række lederuddannelser. Inden sin tid i Sampension, hvor han siden 2012 har været stabschef, har han blandt andet arbejdet som underdirektør i PensionDanmark.

Som ny LO-chef kommer han til at sidde i hovedorganisationens nye administrative ledelse sammen med cheføkonom Allan Lyngsø Madsen og sekretariatschef Michael Jacobsen.

Forrige artikel Føljeton henter formand fra Berlingske Næste artikel Ny formand for Alternativets Hovedbestyrelse