Liselott Blixt bliver ikke en del af Danmarksdemokraterne

Liselott Blixt, tidligere DF'er og nuværende løsgænger, takker nej til at blive en del af Danmarksdemokraterne og stopper i Folketinget. 

Liselott Blixt har valgt at takke nej til at blive medlem af Inger Støjbergs nye parti og stopper derfor i Folketinget ved det kommende folketingsvalg. 

Det skriver hun på Facebook

Liselott Blixt forlod Dansk Folkeparti efter formandsskiftet tidligere på året sammen Bent Bøgsted, Lise Bech, og Karina Adsbøl. 

Siden har hun udtalt, at hun ventede på at tale med Inger Støjberg, før hun kunne melde sig ind i Danmarksdemokraterne. Som tidligere sundhedsordfører for Dansk Folkeparti ventede hun især på afklaring omkring partiets sundheds- og psykiatripolitik.

Nu har hun valgt at takke nej til et tilbud fra Inger Støjberg om at blive en del af Danmarksdemokraterne.

"Vi har haft nogle samtaler, men jeg er afklaret med, at jeg ikke skal være en del af Danmarksdemokraterne. Inger Støjberg ville gerne have haft mig med, men jeg skal kunne se mig selv i det, og det kan jeg ikke lige nu," udtaler Liselott Blixt til SN

Indtil videre fortsætter Liselott Blixt som løsgænger i Greve Byråd. 

 

Forrige artikel Rud Pedersens administrerende direktør træder tilbage Rud Pedersens administrerende direktør træder tilbage Næste artikel Enhedslisten får ny presse- og kommunikationschef