Lisbeth Knudsens arvtager i Danske Medier er fundet

Efter Lisbeth Knudsens afgang har bestyrelsen i Danske Medier valgt, at JP/Politikens Hus' administrerende direktør, Stig Kirk Ørskov, skal være ny formand. 

På et bestyrelsesmøde er JP/Politikens Hus' administrerende direktør, Stig Kirk Ørskov, blevet udpeget til at være Lisbeth Knudsens afløser som formand i Danske Medier. Det erfarer Media Watch.

Efter Lisbeth Knudsen i sidste uge stoppede som koncernchef i Berlingske Media og som ansvarlig chefredaktør for Berlingske, kunne hun ikke længere være formand for de private mediers interesseorganisation, og derfor har bestyrelsen valgt, at næstformanden Stig Kirk Ørskov nu skal stå i spidsen.

Den nye formand for Danske Medier har været i sin nuværende direktør-stilling siden 2014 og har tidligere været analyse- og erhvervschef på Politiken og fra 2006-2010 chefredaktør på avisen.

Forrige artikel Bocian skifter Danske Bank ud med Dansk Erhverv Næste artikel Nobelpris til hviderussisk forfatter